Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Vija Design Tvillingetop til præmature, Prema-wrap for twins VA077, kobolt el grå

Tvillingetop til fortidligt fødte fra Vija Design
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

349,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Vija-Design er et Canadisk firma, der er udsprunget af en mor til et præmaturt barns behov for skin-to-skin produkter. Ud af dette behov er Vija-Design og en række af gode produkter til hudkontakt forældre/barn i mellem og bæremulighed opstået. Dette er Vija Designs første produkt til tvillinger. En top, der giver hudkontakt og lader dig have dine børn tæt på dig og hjælper dine børn med at stabilisere temperaturen. Toppen hedder Prema Wrap og du kan vælge mellem farverne KOBOLT-BLÅ og GRÅMELERET. Toppen er ONESIZE og bindes omkring dig.
    Har du fået tvillinger og de er født for tidligt, så er der endelig en tvillinge-top designet af Vija-Design, der giver jer muligheden for såkaldt Kangaroo-care. Hud-til-hud, der stabiliserer børnenes temperatur og hjælper mælkeproduktionen. Vikleblusen er lavet i en holdbar bomuldskvalitet, der kan strække sig 4-veje, hvilket giver den bedste støtte og flexibilitet. Dermed er vikleblusen også fleksibel nok til at babyerne kan bevæge sig og finde frem til brystvorten.

    Toppen er syet med skulderstropper og åben bagtil med bindebånd, så du kan tilpasse den din størrelse uanset hvor stor eller lille, du er. Derfor er den onesize. Der sidder ekstra støtte, næsten som en lille lomme på indersiden foran, så dit barn ikke glider nogen vegne hen. Klip det op, når barnet bliver større - se medfølgende vejledning.

    Toppen er mest designet til siddende og halvliggende brug, hvor du kan bruge den uden hænder. Hvis du rejser dig og går rundt, skal du holde på dine børn. Toppen er nemlig ikke som Vija-Designs øvrige viklebluser, der decideret er designet til at kunne bære som en vikle, denne top er i stedet designet til den første tid med vigtig kropskontakt og nærvær.

    Prema-Wrap til tvillinger er som nævnt designet af en canadisk kvinde, der selv er mor til et for tidligt født barn og derfor har gjort det til sin hjertesag at hjælpe andre i samme situation. Den er fremstillet i Canada og er i holdbar og super god kvalitet. Vi hos Purløg & Persille håber du og din mand vil få god brug af denne tvillinge-top, hvis I har fået et par for tidligt fødte tvillinger!

    ONESIZE
    94% bomuld, 6% elastan, øko-tex certificeret
    Vask: 40 grader
    NB! Skal vaskes inden brug