Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Undertøj & Nattøj

 

Undertøj - toppe, trusser og enkelte bh'er! Vi elsker selv det mest behagelige inderst, derfor finder du undertøj, nattøj og loungewear i bløde, luksuriøse materialer som: uld, silke, tencel og bambus. Fra bla Claire Woman, Joha, Boob Design, Lanius og Underprotection!


Skal dit undertøj, nattøj og loungewear bare være blødt og behageligt at have på - selvfølgelig uden at være slasket og ikke holde form? Så tjek vores udvalg af undertøj i lækre, bløde og bæredygtige materialer, nattøj i bla uld, silke og bambus og loungewear, du kan bruge både nat og dag. Vi har det nemlig selv bedst i bløde materialer og bæredygtigt undertøj og nattøj - og selvfølgelig også helt generelt i bæredygtigt tøj og derfor har vi samlet et udvalg af trusser, bh'er, toppe, undertrøjer, mamelukker mm til enhver årstid i nogle af de lækreste materialer på markedet. Bløde, bæredygtige materialer, der føles som luksus mod huden, er åndbare og når det kommer til uld, silke, tencel og bambus også varmeregulerende, ekstra åndbare og fugttransporterende.

 

Milker - undertøj i bambus:

Danske Milker var oprindeligt et mærke, der designede ventetøj og ammetøj. De har altid brugt økologisk bomuld, bambus og uld i deres kollektioner og har for et par år siden designet en serie af undertøj i blødeste bambus. Der er godt nok en amme bh eller to i denne serie, men langt det meste af Milkers bambus-undertøj er designet til almindeligt brug for alle kvinder. Milkers dejlige undertøj i bambus er blevet yderst populær, da flere og flere får øjnene op for bambus og dets gode og vanedannende egenskaber. Bambus er nemlig varmeregulerende, åndbart, transporterer fugt og er antibakterielt - altså intet mindre end genialt at have aller inderst mod huden!

 

Claire Woman - fair produceret loungewear og nattøj i uld:

Claire Woman er et andet dansk mærke, der holder meget af uld i de lækreste kvaliteter. Silke og bambus er også med i programmet - oftest blandet med uld og det giver da også en ualmindelig komfort og et velbehag langt ind i sjælen at have det på. Derfor finder du et mindre udvalg Claire toppe, bluser og loungewear i både uld, uld/silke og bambus i denne kategori. Alt fra Claire er Øko-tex 100 certificeret og så er Claire Woman desuden et firma, der vil have, at alle, der er med til at fremstille deres tøj skal have ordentlige løn- og arbejdsforhold. Derfor har de også en SA 8000 certificering, der netop kontrollerer dette og de arbejder kun sammen med fabrikker, der lever op til kravene. Det er for Claire Woman bæredygtighed med en høj etik og det kan vi kun være enige med dem i.

 

Underprotection: Luksuriøst, fair og bæredygtigt undertøj og loungewear:

Underprotection er også et dansk mærke, der går op i både bæredygtighed, økologi og fair forhold. Deres undertøj er ofte i det bløde, bæredygtige lyocel. Underprotection designer moderigtigt OG bæredygtigt lingeri, undertøj og loungewear og det meste af deres tøj er desuden vegansk også med certificering. Vegansk undertøj med andre ord :-) Og loungewear, som for Underprotection er en definition på lækkert tøj, der kan bruges dag som nat! Underprotections smukke og uimodståelige designs finder ofte vej til de store modeblade som bla Elle og vi synes, det er helt fantastisk, at et mærke, der designer så flot tøj som Underprotection gør, samtidig ikke vil gøre det uetisk eller til skade for natur, dyr og mennesker, men i stedet designer under mottoet: etisk og æstetisk! Fantastisk!

 

Joha - dejligt undertøj og mamelukker i uld:

Fra Engel og Joha har vi uld! Toppe, undertrøjer og mamelukker, der luner. Johas kollektion består mest af uld med lidt silke i - Engels er økologisk top lækker uld! Husk nu også, at uld er varmeregulerende, så det behøver IKKE at være for varmt om sommeren, det tempererer dejligt og kan altid bruges.

 

Cake - til dig med en stor barm:

Fra Cake i Australien har vi en bh til dig med stor barm og stor skål-størrelse. Vi sælger jo primært vente- og ammetøj og der er flere, der er overraskede over, hvor meget en barm kan vokse. Og samtidig er det svært at finde bh'er med støtte og hold til den store barm. Cake har flere amme bh'er til den store barm, men da der kom efterspørgsel på en almindelig bh, designede de Sugar Candy Everyday som en bh med super god støtte uden at have bøjler, for dig, der foretrækker det!