Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Underprotection vegansk og bæredygtig skjortebluse, Rania Shirt purple

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

799,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Underprotection designer vildt imponerende, flot tøj. Se bare denne skjortebluse med det smukkeste blomsterprint all over. Smuk, feminin og super lækker. Lever til fulde op til Underprotections motto: Ethics & Aesthetics, for det er en bæredygtig skjortebluse produceret fair og ordentligt hele vejen gennem kæden. Den er som taget ud af et modemagasin og så meget desto bedre, at den også er bæredygtig og alligevel kan ses i modebladene.

    Underprotection er som deres motto antyder et mærke, der udelukkende designer økologisk og bæredygtigt tøj og samtidig viser, at det er muligt i lækre materialer, der ikke skader hverken miljø eller de mennesker, der har med det at gøre. Eller dig, der tager det på.

    - Rania Shirt fra Underprotection
    - Normal i størrelsen
    - Løs pasform
    - Skjulte knapper, flot piping
    - Lange ærmer med manchet
    - Fremstillet i Indien på Gots-certificeret virksomhed
    - 100% lyocell, Peta-certificeret (vegansk)
    - Vask: 30°
    Se nu bare, hvad Underprotection har tryllet frem til dette forår og sommer. En skjortebluse med smukkeste blomsterprint, bæredygtig og vegansk, naturligvis, som alt deres tøj er (på nær deres strik i uld). Underprotection har da også sat sig for at udfordre vores normer og gængs opfattelse af bæredygtig mode, derfor viser de i deres kollektioner, at bæredygtigt tøj ikke er et kompromis, men kan være både elegant, luksuriøs og forhåbentligt lige det, du drømmer om.

    Det er selvfølgelig det smukke blomsterprint, der først stikker en i øjnene ved skjorteblusen Rania. Et hav af blomster i smukke farver i lavendel/lilla, gul, blå og grøn på en blød satin, der kæler om huden. Når man har kigget sig mæt i det, hvis man altså når dertil, får man øje på de flotte pipings alt i mens man mærker, hvor let og blød en lyocell falder mod huden.

    Skjorten Rania fra Underprotection er klassisk i snit med blød flip og skjulte knapper hele vejen ned. Måske mest af alt en blanding mellem en pyjamas-skjorte og en almindelig skjorte og den er såmænd også designet for at skulle kunne bruges nat som dag.

    Lyocell, som skjorten er lavet i, er et tekstil, flere og flere begynder at bruge, fordi det er så let og blødt og fordi det er kendt for også at have en svalende virkning i varmen og det er jo ikke så ringe endda. Det er yderst åndbart og Underprotection har valgt det i årevis til deres loungewear. Lyocell er også et vegansk tekstil og skjorten er vegansk certificeret. Og det er bionedbrydeligt. Det er i øvrigt den emballage Underprotection bruger også.

    Der er bestemt mange gode ting at sige om skjorten Rania og om Underprotection som mærke. Vi er begejstrede hos og er du også det, er denne skjortebluse bestemt værd at glæde sig over og det smukke blomsterprint gør sommeren endnu dejligere :-) Kan matches med Underprotections bukser af samme navn, hvis du vil lave et sæt, der ser ud som en buksedragt, men skjorteblusen kan også sagtens sættes sammen med alt muligt andet :-)

    En gravid- og ammevenlig skjorte:
    Skjorten er selvfølgelig ikke designet som hverken vente- eller ammetøj, men kan fint bruges åben som sommerjakke, når du er gravid og er ammevenlig med knapper hele vejen ned.

    Se mere her - også de matchende bukser fra UNDERPROTECTION