Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Underprotection Sara Kaftan, kaftan/kjole i banan-fibre og farven sort

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.200,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Så lugter det altså af sommer! Helt og aldeles. Sommer, dasedage, romantik, drømme, kærlighed, lethed, elegance, boheme og meget mere. For er det ikke bare den skønneste kaftan / kjole her fra Underprotection? Det synes jeg! Sara Kaftan er navnet på denne skærsommernats drøm i sort, den findes også i sand. Og så er den lavet af banan! Eller rettere bananblade og lavet om til tekstil, er det et helt fantastisk blødt, let og behageligt materiale at have på

    Drøm dig til solskinsdage og nyd dem, når de kommer i denne lette og løse kjole, hvor intet strammer. Skønne flæsedetaljer, bæredygtig og klar til et cool sommerlook

    - Sara Kaftan fra Underprotection
    - Sort
    - Midi-kjole
    - Løs pasform
    - Bæk & Bølge
    - Let transparent
    - Vide 3/4 ærmer med flæse
    - 100% lyocell lavet af bananblade
    - Oeko-Tex & Peta certificeret
    - Fremstillet i New Delhi, Indien på en GOTS og ISO9001-2015 certificeret fabrik og er godkendt vegansk af PETA
    - Vask ved 30°

    Modellen er 175 cm og iført en str S
    Danske Underprotection er hele tiden på jagt efter nye bæredygtige og dejlige tekstiler, de kan fuldende deres æstetisk smukke og dejlige designs i. Her har de fundet et vævet tekstil, der er utrolig let, blødt og behageligt og samtidig med bæk & bølge i vævningen, der virkelig gør kjolen her til det rene kræs. Bananblade er hemmeligheden og de er på mest bæredygtig vis omdannet til tråd og til Sara Kaftan, som du kan glæde dig til at stifte bekendtskab med.

    I hvert fald hvis du er til bløde og lækre gevandter, for der er Sara, som du kan se. Underprotection kalder den en kaftan og det er lidt en blanding mellem en kaftan og en kjole i det lette, løse snit og da den er gennemknappet, kan du bruge den både åben og lukket. NB! Kjolen er let transparent.

    Sara Kaftan har Underprotection desuden designet med store løse ærmer, der har flæsekanter og kjolen har også en bred flæsekant nederst på kjolen. Selv kalder Underprotection længden for midi, men den er måske en anelse kortere, alt efter hvor høj du er. Simpelt hen en fantastisk kjole, der både kan nydes til ren og skær afslapning og ferie-daseri og samtidig med lethed lader sig style til fest og ballade.

    Underprotection er som nævnt et dansk mærke - de ligger faktisk ikke så langt fra os her på Amager og det er altid dejligt at have gode 'naboer'. Det gør det lettere lige at svinge forbi og fylde op på lageret og det glæder mig meget, at et mærke, der er B-Corp certificeret og er meget seriøse omkring en bæredygtig produktion både menneskeligt og miljømæssigt ligger lige ved siden af. Og samtidig er et mærke, du kan finde i modemagasiner, selvom de skaber fair fashion, slow fashion, bæredygtig mode. Dejligt, det hele kan gå op i en højere enhed og at Underprotection har sans for både etik og æstetik.

    Gravid eller ammende?
    Så glæd dig over, at du også vil kunne passe denne skønne kaftan, selvom den hverken er designet som vente- eller ammetøj. Der er plads og du kan knappe op for amning :-)

    Her finder du mere dejligt og bæredygtigt tøj lavet i bananfibre og andre lækre sager fra UNDERPROTECTION