Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Underprotection BÆREDYGTIG bh, Gilda Bra blomme

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

400,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Underprotection er det danske mærke, der på én og samme tid designer bh'er og undertøj mm, der er ualmindelig smukt og samtidig er helt igennem bæredygtigt. Se bare denne elegante blanding af italienske smukke blommefarvede blonder og nude mesh lavet af recycled nylon. Med den flotte stribede kant. Jo, det er en ren fryd med så smukke designs, der også er behagelige og gør det bedre for vores jord under tilblivelsen og de mennesker, der er med undervejs.

    Smuk bh med stylenavnet Gilda - der er matchende høje trusser og sandelig også en amme bh - det hele også i farven taupe. Næsten så englene synger og bh'en kan gives i julegave, da den kan bruges og er smuk året rundt.

    Normal i størrelsen, +-størrelser er 'søsterstørrelser': M+ = M i omkreds, L i skål (se nedenfor)
    90% genanvendt nylon, 10% genanvendt elastan, mesh af 76% genanvendt nylon og 24% genanvendt elastan, Peta-certificeret
    Vask: 30° i vaskepose

    Se størrelsesguide nedenfor
    Er du glad for smukt og lækkert undertøj i blonder, så er Underprotection et dansk mærke, der er værd at lægge mærke til. Ikke mindst fordi de er bæredygtige og fair og har en vegansk certificering, det er der trods alt ikke så mange lingeri-mærker, der kan prale med. Og naturligvis heller ikke mindst, fordi deres designs bare er enestående flotte og man finder den ene mere smukke blonde efter den anden i deres kollektion.

    Her er det bh'en Gilda fra Underprotection i den smukkeste blomme eller bær-farve og de smukkest blomster-blonder. Bh'en har også mesh-paneler på ryggen og det hele er lavet i genanvendte materialer og ikke nogen nyproduktion, det gør det næsten kun ekstra fantastisk, at der kan komme så utroligt flot bh ud af det.

    Bh'en er en trekants-bh med paddede skåle, justerbare stropper og hægter på ryggen. Vatteringerne kan tages ud af skålene, hvis du hellere vil det. Det er en bh med let støtte og har du en mindre til mellem barm, er det en fantastisk bh. Se nedenfor for Underprotections størrelser, der desværre ikke går højere op end til ca. en F-skål, det er vi nogen, der kunne ønske os anderledes. Måske det kommer :-)

    En lækker bh, der emmer af selvforkælelse, luksus og elegance, designet under mottoet Ethics & Aesthetics og bare flot. Lige som de matchende trusser. Designet på Amager hos Underprotection, blonden er lavet i Italien og bh'en syet i Grækenland.

    Find de tilhørende høje trusser og mere Gilda og bæredygtigt tøj her fra Underprotection

    Underprotections størrelsesguide:
    XS+ = 65-70B/C
    S = 70-75B/C
    S+ = 70-75C/D
    M = 75-80C/D
    M+ = 75-80D/E
    L = 80-85D/E
    L+ = 80-85E/F
    XL = 85-90E