Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Underprotection BÆREDYGTIG bh, Gilda Bra mint

Pris ved 1 Stk (Før400,00 DKK)

320,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Underprotection designer forførende og lækkert undertøj og lingeri. Her er det bh'en Gilda i mint fra serien Gilda, der også rummer trusser i flere modeller. Måske er det ikke bæredygtighed, du tænker mest over, når du tænker undertøj, men det behøver du heller ikke, når du vælger Underprotection. De har taget beslutningen for dig og du kan læne dig trygt tilbage og nyde deres raffinerede og flotte undertøj.

    Bløde italienske blonder af flotteste slags, bløde, paddede skåle uden bøjler og en helt igennem behagelig bh, for dig der har en mindre til mellem barmstørrelse. Underprotections bh'er går desværre ikke op i store størrelser (se størrelsesguide nedenfor). For dig, der passer Gilda bh'en, får du en bh, du kan nyde til fulde i flotteste recycled blonde blandet med nude mesh på ryggen. Et perfekt mix og en drøm af en bh!

    90% recycled polyamid, 10% elastan - Peta certificeret (vegansk)
    Vask: 30 grader i vaskepose
    Designet i København, syet i Grækenland af Italienske blonder
    Underprotection har designet deres Gilda bh i en elegant italiensk mintfarvet blonde med smukke bølgede kanter og beige mesh på ryggen og indvendig. Bh'en har et klassisk trekants-bh snit og rundes af med en yderst elegant kantelastik i striber af mint og beige, der giver bh'en hold. Den beige vil jeg nærmest kalde for nude, for den er transparent og tager farve efter den hud, der er under.

    Hele herligheden er fremstillet i genanvendte materialer, genanvendt polyamid og elastan og det er det, der gør, at bh'en fra Underprotection er bæredygtig. Der er nemlig ikke brugt nye ressourcer men som nævnt allerede eksisterende og det sparer miljøet for ny produktion. Og samtidig er Gilda en bh, der er yderst blød og behagelig og fleksibel med sin dejlige stræk.

    Gilda bh'en har paddede skåle, men er du ikke så meget til det, kan du tage dem ud. Den lukkes med hægter på ryggen og har fine blanke mintgrønne stropper. En bh i top tjekket design, smuk og dejlig, så den til fulde lever op til Underprotections motto: Ethics & Aesthetics.

    En bh, der på alle måder giver dig noget luksuriøst og lækkert at tage på inderst inde og når bh'en nu er så flot, som den er, så gør det måske ikke noget med en lys eller hvid sommertop, hvor den syner lidt igennem? Der bliver kælet for alle sanser med Gilda bh fra Underprotection - og også for miljøet.

    Tjek de matchende bæredygtige trusser og andet lækkert her fra Underprotection

    Underprotections størrelsesguide:
    XS+ = 65-70B/C
    S = 70-75B/C
    S+ = 70-75C/D
    M = 75-80C/D
    M+ = 75-80D/E
    L = 80-85D/E
    L+ = 80-85E/F
    XL = 85-90E