Der er på alle tænkelige måde noget luxuriøst over bh'er og trusser fra Underprotection. Det er lingerie i ordets bedste forstand, for det er lækkert på alle måder og en fryd for øjet og alle de øvrige sanser! Når der så er både guld og flæser med i spil, så er der næsten ikke et øje tørt for dig, der har hang til glimmer og luksus, det får du for alle pengene her i Underprotections lækre bh Nikoline i varm beige med guld-glimmer!
Faktisk får du mere end det, for Underprotection er som du måske ved, et dansk mærke, der ud fra mottoet: Ethics & Aesthetics ikke kun designer for øjet, men også for krop, sjæl, moder jord og menneske og det varmer langt ind i hjertet at trække i en lækker bh, der er lavet med mindst muligt aftryk og unødig kemi og er fair produceret. Bh'en er sandelig også vegansk certificeret, så alt er i orden hos Underprotection! Hurra for det!
Så vil du fejre livet, måske julen eller det nye år, så er denne uendeligt smukke bh med stylenavnet Nikoline Bra fra Underprotection værd at tilføje din garderobe - eller give din elskede i julegave måske? Det er i hvert fald en af den slags bløde pakker, jeg tror rigtig mange vil elske at pakke op og det er en bh, jeg ikke kan forestille mig, man nogen sinde bliver træt af at kigge på og tage på :-)
Bh'en fra Underprotection er designet med relativt smalle stropper og går heller ikke højere op end en F-skål. Stropperne kan selvfølgelig justeres og til forskel fra mange andre bh'er, er det en bh, du lukker foran med et flot guldspænde a la en bikinilukning, hvis ikke bare, du trækker den over hovedet. Ud over guld er der en ekstra raffineret detalje ved denne bh, nemlig den flotte flæsede kant underst! Eneste ulempe ved bh'en er, at størrelserne ikke går så højt op og at det er en helt blød bh uden bøjler, så den støtter ikke voldsomt meget.
Gravid eller ammende mor?
Designet med lukningen, der sidder foran, betyder rent faktisk, at bh'en er nem at amme i. Den er naturligvis ikke designet som en amme bh og det føles måske også lidt sjovt at åbne op foran og blotte hele det bryst, du ammer på, men det lader sig gøre og i den forstand er bh'en helt bestemt ammevenlig uden, at det er en amme bh. Jeg ved heller ikke, hvor smart det ser ud med ammeindlæg inde under den smukke guldternede bh, men som sagt - det kan lade sig gøre! Underprotection designer dog også deciderede amme bh'er, hvis du er på udkig efter en delikat, bæredygtig og dejlig en :-)
Find mere af Underprotections dejlige bæredygtige tøj og lingeri her
Underprotections størrelsesguide:
XS+ = 65-70B/C
S = 70-75B/C
S+ = 70-75C/D
M = 75-80C/D
M+ = 75-80D/E
L = 80-85D/E
L+ = 80-85E/F
XL = 85-90E