Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

The Organic Company ØKOLOGISK viskestykke + 2 karklude, TOC1087 Gift Set II ocean collection

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

239,00  DKK

Levering 1-3 dage
1 Viskestykke og 2 karklude med multifunktion, der begge har vundet Bedst i Test i Politiken 2019. Samlet i et fint lille gavesæt fra The Organic Company her i farverne Ocean, som består af et lyseblåt viskestykke og en lys og en mørk karklud begge i blå nuancer. Og så består det hele naturligvis af den bedste økologiske kvalitet, der er Gots-certificeret, så det er kræs til køkkenet, du får i denne lille gavepakke fra The Organic Company. Kræs, der holder i mange, mange år og som du bliver gladere og gladere for hver gang du bruger det.

Kender du en, der sætter pris på kræs og økologisk kvalitet og som skal forkæles med en ekstra dejlig gave - det være sig en ren og skær forkælelsesgave eller kærlighedsgave, værtindegave, mandelgave, kalendergave, julegave, fødselsdagsgave og andre gaver, så er denne måske ikke så glamourøs, men den holder i længden!

- Gavesæt bestående af 1 viskestykke & 2 karklude
- Farve: Ocean
- 100% Gots-certificeret økologisk bomuld
- Vask: 60°
Jamen altså! Som stor fan af viskestykker og karklude (håndklæder og alt det andet med) fra The Organic Company bliver man bare helt begejstret over denne lille gave, hvor fine farver er sat sammen og produkter i højeste kvalitet kan give langvarig lykke i køkkenet. Også på badeværelset, hvis du bruger de små klude som vaskeklude eller gæstehåndklæder. Selv foretrækker jeg dem i køkkenet som de bedste karklude, jeg kender - det samme gælder for viskestykket.

Kender du allerede The Organic Company og deres viskestykker og karklude, så behøver jeg ikke skrive så meget mere og du kan springe nedenstående over. Kender du dem ikke, kan jeg kort sige: Glæd dig til du kommer til det. For kvaliteten er virkelig i top og det var den længe inden Politiken også fik øjnene op for både The Organic Companys viskestykker og karklude i 2019, hvor begge vandt Bedst i Test. Kvaliteten har ikke ændret sig og du får langtidsholdbare produkter til glæde for dig selv og miljøet og vores verden.

Som navnet på mærket antyder - The Organic Company - så er det selvfølgelig økologiske viskestykker og økologiske karklude, du får derfra. The Organic Company er et dansk mærke, der er Gots-certificeret og dermed er både sociale forhold og økologi hele vejen gennem kæden garanteret. Det gør en forskel for både dem, der har lavet det og for mark, jord og planet. Der bruges ingen pesticider og langt mindre vand end ved konventionel bomuld og jorden kan binde CO2 fordi den er i balance.

På alle måder en dejlig gave, der næsten ikke kan andet end at pynte i hvert et hjem med sit enkle og fine design - viskestykket ensfarvet i sildebensvævning og karkludene vævet i pique med to farver tråde, der giver et fint spil i dem. NB! Viskestykket er så stort (53 x 86 cm) at det også kan smækkes rundt om hoften som et lille forklæde ved julebagen eller andet.

Lidt mere info:
- Mål: Viskestykke: 53 x 86 cm, karklude: 30 x 35 cm
- Viskestykke og karklude er designet i DK, fremstillet i Indien

Her kan du finde flere dejlige produkter og viskestykker og karklude i flere farver fra The Organic Company