The Organic Company er et dansk mærke, der designer flere lækre økologiske produkter til hus, bad og køkken. Bla dette viskestykke, der både er lidt større end de fleste, suger bedre end de fleste og er blødere end de fleste. Det samme gælder i og for sig for The Organic Companys karklude, der også har vundet bedst i test, deres lækre håndklæder, forklæder, stofposer mmm.
Dette dejlige viskestykke er i farven dusty lavender. Det er ret så lyst i farven, men jeg synes sagtens, man kan se lavendlen i den. Viskestykket er sildebensvævet og har nogle dejlige, brede stropper, der lige som viskestykket selv er yderst holdbare, så du ikke ender med et viskestykke uden strop. Viskestykkets lidt større størrelse betyder også, at du kan bruge det om livet som et lille forklæde - og så kan du altid med største fornøjelse tørre hænder i det, fordi er så blødt og blidt mod hænderne. Og jeg skal hilse og sige, at det bliver ved med at holde sig blødt vask efter vask.
The Organic Company står for mig for økologi, som er selvskrevet, når man kigger på navnet - og på kvalitet. Alt hvad The Organic Company laver er i høj kvalitet, hvilket også er godt i tråd med deres holdning generelt til et mindre forbrug, mindre køb-og-smid-væk og BEDRE fremfor MERE. Derfor finder du også flere alternativer til engangs-produkter i deres kollektion, eksempelvis stofposer til brug i stedet for plastikposer, karklude, der erstatter dem med mikroplast, rondeller til rens af ansigt lavet af deres egne stofrester, der kan vaskes og genbruges igen og igen i stedt for vatrondeller og stofservietter til brug i stedet for papirsservietter. Disse viskestykker i en kvalitet, der holder og kan gives videre til dine børn :-)
Ud over testen i Politiken, har jeg flere kunder, der er vendt tilbage og fortæller, at det er det bedste viskestykke, de nogen sinde har haft! Det er også mit eget favorit-viskestykke og derfor er jeg glad for at have det med i udvalget hos Purløg & Persille, selvom det ikke lige hører ind under kategorien bæredygtigt tøj. Heldigvis er det heller ikke 'fast' eller 'fashion', men 'slow', enkelt, simpelt og simpelthen bare godt!
The Organic Company designer udelukkende produkter i Gots-certificeret økologisk bomuld. Det gør de, fordi der faktisk er en stor forskel på økologisk bomuld og konventionel. Her bruges ingen pesticider og meget mindre vand, derfor er jorden i balance og de mennesker, der arbejder med bomulden bliver ikke syge af det. The Organic Company ved godt, at al produktion koster naturen, men vælger du mindre og bedre, kan du alligevel være med til at gøre en forskel.
Se mere dejlig økologi lige her fra
The Organic Company