Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

The Organic Company ØKOLOGISK viskestykke, Kitchen Towel Grey blue 53x86

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

128,00  DKK

Levering 1-3 dage
Viskestykkerne fra The Organic Company er ren viskestykke-lykke. Vi er mange, der har haft det sådan gennem mange år, for viskestykkerne har længe eksisteret, så for os garvede The Organic Company viskestykke-brugere kom det ikke som nogen overraskelse, da de blev testet BEDST I TEST i Politiken i 2019.

Viskestykket er nemlig flot i al sin enkelhed, her i en køn gråblå (mest blå i mine øjne). Og heldigvis er det mere end det, for dets suge- og tørreevne er uovertruffent, hvilket da også har været et af parametrene i Politikens test. Det er 100% økologisk og Gots-certificeret og det er vanvittig blød, så blødt, at man ikke kan lade være med også at tørre hænder i det. Det holder en evighed, har selv nogen, der stadig ikke viser tegn på det store slid selv efter 7-8 års brug og som en bonus, kan du sætte det om livet som et lille forklæde, da det er ekstra stort og dejligt!

Mål på Kitchen Towel: 53 x 86 cm
Farve: grey blue
100% Gots-certificeret økologisk bomuld
Vask: 60 grader
Viskestykket fra The Organic Company med navnet Kitchen Towel er simpelt hen det bedste viskestykke på markedet! Så er det sagt. Og spørger du testpanelet hos Politiken og Boligcious, er de enige. Viskestykket vandt bedst i test begge steder i henholdsvis 2019 og 2013. Det er det samme viskestykke, omend der af og til kommer nye farver til - denne smukke gråblå er eksempelvis tilføjet i 2020. Hos Politiken vandt viskestykket bla med ordene: Økoviskestykket suger supergodt.

Og det gør det! Når man først lige har vasket det et par gange, gerne med en iblødlægning natten over inden første vask, så får du et viskestykke, der suger bedre end andre, jeg har haft i hænderne. Og det betyder naturligvis, at du hurtigere kan tørre opvasken af. Samtidig er det så ultra blødt, at det er en stor fornøjelse at arbejde med og man fristes ofte til også at vælge det til at tørre hænder i fremfor håndklædet, der måske hænger ved siden af.

Viskestykkerne fra The Organic Company er alle vævede i en sildebensvævning - ikke at du ser det, med mindre du kommer tæt på, men det er det, ensfarvet og med stropper, der ikke går i stykker, fordi de er bredere og mere praktiske. Viskestykkerne er også alle lavet i Gots-certificeret økologisk bomuld, selvom det har du nok regnet ud for længst, når mærket hedder The Organic Company.

Man kunne måske fristes til at tro, at det var et engelsk eller udenlandsk mærke pgr af navnet, men det er nu et dansk mærke med adresse i København. The Organic Company har eksisteret siden 2007 og fra starten været Gots-certificeret og udelukkende lavet 100% økologiske produkter til køkken, bad og hjem og kollektionen tæller bla også prisvindende karklude, lækre håndklæder både i frotté og de lækreste vævninger, forklæder og også flere og flere såkaldt zero waste produkter, designet for at minimere engangsbrug, bla stofservietter, stofposer og rondeller til at fjerne make up mm med, lavet af nogle af deres stofrester.

Som nævnt designer The Organic Company kun i Gots-certificeret bomuld og det er der flere gode grunde til. Økologisk bomuld bruger nemlig langt mindre vand end konventionel bomuld, selvom det kan lyde mærkeligt, men det gør det bla fordi jorden er sund og i balance og derfor fiser vandet ikke bare ned igennem, som på konventionelle bomuldsmarker, hvor der bruges store mængder af pesticider, der er giftige for både jord, natur og mennesker. De bruges slet ikke i økologisk bomulds-dyrkning. Det giver bedre vilkår for jorden og for alle, der arbejder med det. Gots dækker også over social ansvarlighed og garanterer fair forhold. The Organic Companys produkter fremstilles i Indien, hvor bomulden også gror.

Vælg med omtanke, når du shopper - al produktion koster vores jord - jeg opfordrer derfor til at købe mindre og bedre og her kan du være sikker på at få kvalitet for pengene og et produkt, der holder. Et stilfuld, enkelt og super godt viskestykke!

Tjek de øvrige farver, håndklæder og andet godt fra the Organic Company her
Kom også forbi os på Islands Brygge, hvis du vil se og mærke. Tjek vores åbningstider - som regel tirsdag & torsdag