Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

the Organic Company ØKOLOGISK viskestykke, Kitchen Towel Black 53x86

Sort økologisk viskestykke
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

119,00  DKK

Levering 3-6 dage
Fra danske the Organic Company finder du her et af deres supersugende økologiske viskestykker i sort. Kvaliteten er helt i top og nærmest uopslidelig og ja, vi er mange, der er enige om, at der slet og ret ikke findes bedre! Ikke fordi jeg er så specielt begejstret for tests, men i 2013 blev viskestykkerne fra the Organic Company faktisk bedst i test hos Boligcious for deres sugeevne og design. Og jeg kan kun sige, at kvaliteten ikke er dalet siden 2013, så savner du et viskestykke, der kan få glas ordentligt tørre og alt det andet, der ikke går i opvaskeren, så har du det her! :-)

Flere tests! I marts 2019 blev viskestykket Kitchen Towel fra The Organic Company igen testet, denne gang i Politiken - og for os er det ikke nogen overraskelse, at The Organic Companys økologiske viskestykke selvfølgelig blev bedst i test og dermed testvinder!

Mål på Kitchen Towel: 53 x 86 cm
Farve: Sort
100% Gots-certificeret økologisk bomuld
Vask: 60 grader
Dette sorte 100% økologiske viskestykke er lige som alle de andre fra the Organic Company noget af det bedste, du kan finde inden for viskestykker. Ikke fordi, det er noget de fleste af os sikkert beskæftiger os med, men man finder først ud af 'vigtigheden' af et godt viskestykke, når man får dem fra the Organic Company i hænderne.

De suger helt ekseptionelt godt, de er dejligt store og større end de fleste og de er vidunderligt bløde. Så bløde, at man ikke kan lade være med også at tørre hænderne i dem, når de hænger i køkkenet :-) Viskestykket er lavet i 100% økologisk bomuld, Gots-certificeret, for the Organic Company er Gots-certificeret som virksomhed, hvilket betyder, at de er underlagt jævnlig kontrol og du kan være sikker på en helt igennem økologisk kvalitet.

Viskestykket er helt enkelt i en diskret sildebens-vævning med flotte brede stropper, der på en måde bare er en del af det enkle design og ikke noget ekstra påsyet. Grundet viskestykkets størrelse, er det for nogen også muligt lige at smække det rundt om livet og bruge det som et lille forklæde.

Ud over at viskestykket kan give viskestykke-lykke i dit eget hjem, så kan det selvfølgelig også i andre og kan derfor sagtens bruges som værtindegave, en gave til svigermor eller veninden, en kalendergave, adventsgave eller tillægs-julegave :-)

the Organic Company designer både viskestykker, håndklæder, tasker, forklæder mm i lækre økologiske kvaliteter - find det hele her!

NB! Bemærk, der kan være 3-6 dages leveringstid på håndklæderne fra the Organic Company.