Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

the Organic Company ØKOLOGISK viskestykke, Kitchen Towel Clay 53x86

Økologisk viskestykke fra The Organic Company

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

119,00  DKK

Levering 1-3 dage
Slet og ret bare det bedste viskestykke, der findes, dette økologiske viskestykke fra the Organic Company. Og det uanset farven, som her er clay, men der er flere andre skønne farver at vælge i mellem, der alle er flotte i køkkenet. Vigtigts af alt er selvfølgelig den store sugeevne viskestykkerne har. Faktisk er viskestykkerne i marts 2019 blevet kåret som testvindere i Politiken - det overrasker os ikke, for vi har haft dem i mange år i butikken - og hjemme - og elsker dem højt! Oplever også gang på gang at give dem i værtindegave, julegave eller andet og det slår aldrig fejl, modtagerne vender altid tilbage og fortæller om deres nye viskestykke-lykke med the Organic Companys økologiske viskestykker og vi er enige :-)

Viskestykket er Gots-certificeret lige som The Organic Company selv og kvaliteten som nævnt i top! 100% økologisk og 100% i orden!

Mål på Kitchen Towel: 53 x 86 cm
Farve: Clay
100% Gots-certificeret økologisk bomuld
Vask: 60 grader
Mangler du et viskestykke, der suger bedre end alle andre, er stilrent, enkelt og flot, er økologisk og samtidig holder i uendeligt mange år, så er viskestykkerne fra The Organic Company ikke til at undvære. De er samtidig så bløde, at jeg personligt hælder til også at tørre hænder i dem i køkkenet i stedet for håndklæderne, der hænger lige ved siden af.

Du finder måske billigere viskestykker på markedet, men ikke mange, der holder så godt og længe. Så der er helt klart penge at spare i længden. Viskestykkerne er på det nærmeste uopslidelige og den Gots-certificerede økologiske bomuld er ikke alene blød og super god til at tørre alt fra glas til gryder, den er også et plus for miljøet. Og så har viskestykket vundet Bedst i Test i bla Politiken :-)

The Organic Company er et dansk mærke, der har eksisteret siden 2007. Fokus har altid været ypperlig kvalitet i økologisk bomuld og lækre produkter, der både gør gavn og samtidig er enkle og flotte at have i brug. Minimalistiske designs, der indbyder til minimalistisk livsstil og tilvalg af det bedre fremfor mere :-) Og så anvendes plast naturligvis ikke i nogen af deres produkter, ej heller til indpakning.

Kvaliteten på The Organic Companys økologiske viskestykker er en tæt sildebensvævning, der giver den gode sugeevne og samtid bevarer blødheden selv efter uendeligt mange vaske. Logoet har The Organic syet på som en del af designet, det ser godt ud og så er du fri for de hvide snipper med vaskeanvisning :-) Da viskestykket er lidt større end de gængse mål, kan du også tage det om livet og bruge det som et lille forklæde, når du kokkererer :-)

NB! Vær tålmodig! Viskestykket skal lige vaskes et par gange, før den fantastiske sugeevne er helt optimal :-)

Se de øvrige farver på viskestykker, håndklæder og andet fra the Organic Company her!
Kom forbi på Islands Brygge, hvis du vil se og føle :-) Vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 13 - 18