Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Skall Studio Jasmine Blouse, ØKOLOGISK bluse i bomuldsvoile light cream

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.399,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Er du til løse og lette toppe og bluser i ypperste kvalitet og med romantiske, feminine blonder og flæser på den lidt nostalgiske måde, så er denne vidunderlige Jasmine Blouse fra Skall Studio sagen. Den er i hvert fald virkelig nem at forelske sig i og kender du lidt til Skall Studio vil du også vide, at kvaliteten er uovertruffen blød og du får en bluse, der vil skabe tøjglæde i mange år, forår, sommer, som efterår og vinter. Lækreste bløde og fine top i økologisk bomuldsvoile i cremet hvid.

    Ja, heldigvis sætter Skall Studio barren højt, når det kommer til godt håndværk og design, bæredygtighed og komfort, så du får det hele i den mest æstetiske sammensætning her. Jeg føler mig personlig hensat til Skagensmalerier og kunstnere, men heldigvis er der noget tidløst over toppen, som derfor altid kan bruges og samtidig er ualmindelig behagelig i sit lette og løse fit.

    Skall Studio Jasmine Blouse i light cream
    Normal i størrelsen, men løs i snittet
    100% økologisk bomuld
    Vask: 30°
    Skall Studio er efterhånden kommet på manges læber og i mange magasiner, men har man først haft fingre i noget af deres tøj, forstår man også godt hvorfor! Skall er nemlig eksperter i at finde uovertruffent lækre kvaliteter, der altid er en stor fornøjelse at have på og holder i årevis og så er deres designs selvfølgelig ikke til at stå for, hvis ellers man er til stilen. Og lad det være sagt med det samme, det er jeg og derfor finder du blusen Jasmine Blouse her på shoppen sammen med andet bæredygtigt og økologisk tøj fra Skall Studio.

    Jasmine Blouse fra Skall Studio:
    Faktisk er modellen ikke ny i Skalls kollektioner, for blusen her fandtes også som sommertop uden ærmer i forårs- & sommerkollektionen og da den var så populær som den var, har Skall Studio trukket modellen med videre ind i efterårskollektionen og givet toppen lange ærmer. Lange, lidt stumpede ærmer med smukke detaljer i form af indsatte hul-blonder bla. De lange ærmer gør dog ikke blusen Jasmine mere vinter-agtig, end at det er en bluse, du kan nyde året rundt. Med opsmøgede ærmer eller noget uldent under/over alt efter vejret. Altid lige lys, let, luftig, blød og dejlig.

    Jasmine blusen oser af nostalgi i sin lette, let transparante økologiske bomuldskvalitet, der er en drøm at have på og kæler for huden. Den har lange ærmer med en flæse, der går ud over ærmet fra skulderen. Og som nævnt indsatser og smukke detaljer både på ærmer og selve kroppen af blusen. Desuden er der en fin blondekant i blusens udskæring, der gør det lette design fuldent. Det gør ærmerne også, der sidder mere til foroven for at pose ned mod kanten - yderst raffineret og fin detalje. Kræset om og dejlig. Blusen har vidde i kroppen, der naturligvis gør den dejligt behagelig, hvis du ellers er til løse designs. Længden er i den kortere ende uden at være for stumpet.

    Kvalitet, økologi & bæredygtighed, godt håndærk, æstetik og etik er noget, der har betydning for Skall Studio, der får deres tøj produceret i Indien (pånær ders strik i dansk uld strikket i Danmark), hvor de to søstre bag Skall Studio har boet og derfor har en tæt kontakt til land og produktionen i det hele taget. Du finder kun bæredygtigt og økologisk tøj i Skalls kollektioner, da det fra start har været helt naturligt for de to Skall-søstre, som ser det som en forlængelse af deres egen livsstil og idealer. Økologisk bomuld betyder bla ingen brug af pesticider, som selvfølgelig er gavnligt for både mark, omliggende natur, moder jord og de mennesker, der har med det at gøre - lige som for dig og din hud.

    Størrelsesguide:
    Small: Ca. 108 cm rundt om brystet, længde fra skulder til bund 58 cm.
    Medium: Ca. 113 cm rundt om brystet, længde fra skulder til bund 59,5 cm.
    Large: Ca. 118 cm rundt om brystet, længde fra skulder til bund 61 cm.

    Er du gravid?
    Så kan du også sagtens nyde denne skønne top, selvom den ikke er designet som ventetøj :-) Kommer måske i dette tilfælde til at stumpe på et tidspunkt og så kan du bruge den med en lang top under.

    Find mere dejligt tøj fra danske Skall Studio her
    Eller kom forbi og mærk den lækre sweater på Islands Brygge tirsdag & torsdag kl. 14 - 17.30