Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Serendipity Organics ØKOLOGISK kjole, 3383 Gauze Dress cedar

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

999,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Her en lækker casual kjole, der kan bruges af alle. En kjole i blød dobbelt gauze, der er så uendeligt blødt mod huden, at du tror, det er løgn. I farven cedar - en mørk grøn. En 100% Gots-certificeret økologisk kjole, ultra blød og komfortabel fra Serendipity Organics. Designet i deres dame-serie - ikke som vente- og ammetøj, men er du gravid, kan du nok også bruge kjolen. Det samme ved amning. Gauze er fin, tynd og luftig i vævningen og det giver en særdeles blød og behagelig kvalitet, der kæler om huden.

    Et dejligt snit fra Serendipity Organics, der er let og luftigt og løst (pånær taljeringen, der dog ikke er stram) ikke generer nogen steder. Uanset hvornår du trækker i den, vil du opleve, at den er ekstraordinær blød i den fine, økologiske vævning, der er florlet også selvom den altså er dobbeltlaget. En af den slags kjoler, man bare flytter ind i af ren velvære!

    Serendipity Orgaics Gauze Dress cedar
    Lidt stor i størrelsen
    100% Gots-certificeret økologisk bomuld
    Vask: 30°
    Blød og afsindigt behagelig kjole, let og behageligt snit, der tillader ventilation og luft og din hud at ånde. En kjole fra Serendipity Organics, der er fremstillet i den blødeste og lækreste bomuldsvævning, der er Gots-certificeret og i højeste kvalitet som alt andet fra Serendipity Organics. Som nævnt ovenfor, er det den type vævning/stof, der kaldes gauze (gaze), men der er intet forbindings-agtigt over kvaliteten, den er helt og aldeles blød for ikke at sige ekstra ultra blød og behagelig.

    Serendipity Organics er et dansk mærke, hvis filosofi er at fremstille tøj i de blødeste og reneste materialer, der hverken er dårlige for din hud eller på nogen måde har været det undervejs i produktionen, ej heller for de mennesker, der har været involveret på mark og i fabrikker. Derfor kan du være sikker på en fair trade og økologisk kjole fra Serendipitys hånd med en Gots-certificering, der garanterer dette! Det gælder i øvrigt også alt, hvad du finder hos dem af økologisk tøj.

    Kjolen er her i en flot mørk grøn, som Serendipity Organics kalder cedar. Den peger naturligvis i retning af efteråret og kjolen er da også netop lige landet og kommer i butikken 1. september, så det passer jo meget godt. Du vil dog opleve, at kjolen er rimeligt let og kan bruges også, når det bliver forår, for så vidt muligt også om sommeren på de køligere dage, hvor du gerne vil have et længere ærme.

    Snittet er med små forandringer en genganger med V-udskæring i slå-om look-alike-snit, der afsluttes i en høj talje med blød elastik, der går hele vejen rundt om kjolen. Den strammer nu på ingen måde og du kan også selv bestemme, hvor højt eller lavt, du vil sætte taljen. Kjolen har lommer! JAAA, elsker lommer og ved, der er mange andre, der også sætter pris på et par bløde, behagelige lommer :-) Den nederste del af kjolen er er bred flæsekant og de lange ærmer, der dog ikke er særligt lange, afsluttes af en elastisk kant, så du nemt kan sætte dem højere op på armen.

    Når man nu som jeg har haft et mærke i butikken i flere år, så lærer man selv mere og mere om mærket og bemærker ting, man ikke gjorde i starten. Jeg har altid bemærket, at det er ualmindeligt bløde kvaliteter, de bruger hos Serendipity Organics, men det er først for nylig gået op for mig, at det sådan set er en af de ting, det hele handler om for Serendipity. At det skal føles ualmindelig blødt og dejligt, så du gerne tager det på igen og igen og så er der selvfølgelig altid de etiske overvejelser, Serendipity gør sig og sikrer ordentlighed og økologi hele vejen, bla gennem Gots.

    Gravid eller ammende?
    Kjolen er hverken designet som det ene eller det andet, men vi har nu set flere både gravide og ammende i de foregående udgaver af gauze dress, der alle har været glade for kjolen og nydt at bruge den også til gravide maver og en ammetår.

    Her finder du økologiske kjoler, bluser og andet dejligt tøj fra Serendipity Organics
    Du kan også komme og prøve på Islands Brygge tirsdag & torsdag fra 14 - 17.30, hvor vi har åbent.