Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Seraphine ventekjole med blonde, Luciana, sort

Pris ved 1 Stk (Før999,00 DKK)

500,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • En smuk og virkelig elegant ventekjole fra Seraphines luksus-kollektion. Det engelske mærke Seraphine har nemlig en hel serie, de kalder LUXE og deri hører deres ekstra eksklusive produkter, hvor der er kælet ekstra for detaljerne.
    Hvis du står og skal til et eller andet arrangement eller festlig lejlighed, hvor du lige mangler den perfekte ventekjole at vise din mave frem i, så tag lige et kig på denne fantastiske ventekjole fra engelske Seraphine. Den er smuk og meget elegant og giver dig det fuldendte feminine look med det transparente blondestykke ved skuldrene og ærmerne.

    Denne kjole hører under Seraphines luxe-kollektion, derfor er den lige lidt ud over det sædvanlige. Denne ventekjole er nemlig syet i lækkert ponte di roma-stof, som er en form for kraftig, men tynd strik, som giver et lidt mere luksuriøst look end almindeligt jersey og så er den fuld af skønne detaljer. Kjolen har fine blonde ærmer og forstykke, så det øverste af kjolen fremstår helt i blonde. Blonden er tynd og fin og du kan se den bare hud igennem det fine blomster-mønster. Ærmerne er afsluttet med små tunge-blonder og frynser. Bare en detalje, som er med til at fuldende det elegante eksklusive look.

    Ventekjolen er figursyet med læg de rette steder, så den virkelig sidder, som var den skræddersyet. Den er med 'sweetheart halsudskæring', så den egentlig har snit som en stropløs kjole, sammensat med blondestykket foroven. Det ser smukt og elegant ud. Kjolen er med trekvart-lange ærmer og går til ca. lige over knæet. Den er med rundet halsudskæring og lynlås bagpå, så det er nemmer at komme i den figursyede kjole. Den 'krammer' din krop alle de rigtige steder og det kraftige stof og hele designet gør at den bare ligner en million. Den er med 'nøglehuls-lukning' bagpå, som lukkes i nakken med en enkelt lille sort knap.

    Stoffets kvalitet er kraftigt, men dog meget strækbart og sammen med læggene foran ved maven giver det fin plads til en gravid mave i den og den føles behagelig at have på. Det er selvfølgelig en af de lidt dyrere ventekjoler, men hvis du virkelig vil have en kjole i rigtig god kvalitet og hvor man kan se, at der er gjort noget ekstra ud af designet, så er den altså helt klart det værd. Den er helt fantastisk smuk på, og jeg er sikker på at du ikke vil fortryde at have den i klædeskabet. Du kan også godt bruge den efterfølgende.

    Ventetøj & ammetøj:
    Kjolen her har ingen ammefunktion og på grund af snittet og designet er det altså ikke muligt at amme i den. Til gengæld får du en helt fantastisk smukke ventekjole, som nok også mest er til de lidt mere særlige lejligheder, hvor du så virkelig kan stråle.

    Normal i størrelsen
    Materiale:
    Blondestykket: 71% viskose, 25% modal, 4% elastan
    59% bomuld, 41% nylon
    Vask: kun rens