Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Seraphine 3-i-1, ventejakke, almindelig og bærejakke, Valetta sort

Sort bærejakke fra Seraphine, der nemt konverteres til almindelig vinterjakke

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.399,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Den ultimative vinterjakke fra Seraphine til dig, der er gravid eller bærer dit barn i vikle/bæresele. Jakken Valetta kan nemlig bruges som almindelig, lækker, luksuriøs jakke, som ventejakke og som bærejakke til dig, der gerne vil kunne bære dit barn lunt og godt derunder i vikle- eller bæresele. Med andre ord har Seraphine skabt en 3-i-1 jakke med en uendelig lang levetid. Men ikke kun det, for jakken er elegant, praktisk og tjekket på én og samme tid og super blød med det ualmindeligt bløde foer i kunstpels. Jakken er sort og er i et vandafvisende og vindtæt materiale. Bliv klar til vinter med denne lækre jakke.

    Farve: sort
    Fit: almindelig, Normal i størrelsen
    Materialer: Selve jakken: 70% polyester, 30% bomuld, Kunstpels: 100% polyester, Ærmefoer: 100% polyester
    Vask: tåler kun RENS!
    Seraphine har i mange år stået for eksklusive, lækre designs og god pasform. Både når de designer kjoler, men også når det gælder deres jakker. Denne sorte parka-lignende jakke med navnet Valetta er ingen undtagelse, den er simpelt hen genial med sin 3-i-1 funktion og det eksklusive lækre design med ultra blød kunstpels som foer. En ren fornøjelse uanset om du 'bare' er dig, er gravid eller elsker at bære dit barn i bæresele eller vikle. Seraphines vinterjakke Valetta er nemlig på mest geniale vis en jakke, du altid kan bruge!

    Farven er sort og som du kan ane på flere af billederne har jakken et vamset, blødt foer i kunstpels. Virkelig blødt! Samme foer sidder også i panelet til bæresele/vikle, så alle er sikret god varme og blødhed. Jakken har også en pelset kant i kunst i hætten - den kan tages af, hvis du foretrækker jakken uden. Der er to dejlige lommer i jakken, velcro til at justere bredden nederst på ærmet og snører i høj talje og nederst på jakken, så du kan give jakke form og figur efter behov. Desuden kan jakken både lukkes med lynlås og trykknapper.

    1. VALETTA SOM VENTEJAKKE:
    Der er først og fremmest plads til, at din voksende mave kan være i maven og holde varmen. Den bløde kunstpels gør det tilmed vidunderligt at have den på, uanset hvornår. Giv eventuelt jakken form efter din figur med snørerne i livet og forneden.

    2. SOM VIKLE- OG BÆREJAKKE:
    Når du bærer dit barn i vikle eller bæresele, er der rigeligt med plads i denne jakke til dette, så snart du har lynet 'kænguru-lomme' panelet på jakken (medfølger i separat lærredspose). Og det gøres heldigvis nemt, så der går ikke mange sekunder, fra du har forvandlet hverdagsjakken til bærejakke! Panelet er i design og materiale som jakken, så dit barn får også glæde af det vand- og vindtætte materiale og den bløde kunstpels. Har du også barnevognen med på tur, er det nemt at lyne panelet ud og ind, men du kan også bare lade det sidde i jakken, folde det ind til siden og knappe jakken, så er du klar, når baby skal op fra barnevognen og sidde godt hos dig igen :-)

    3. SOM ALMINDELIG, LUKSURIØS VINTERJAKKE:
    Jo, jakken her fra Seraphine er vitterligt designet, så du kan bruge den helt almindeligt. Seraphine kan nemlig noget med pasforme og det vil du opdage, når du får jakken på, om ikke før :-)

    Med Seraphines sorte vinterjakke Valetta får du med andre ord en jakke, du kan være sikker på at have i mange år uanset om du slet ikke har børn, har store børn, er gravid eller traver stræder og gader tynde med barnevognen eller med dit barn i vikle eller bæresele. Og du kan være sikker på, at baby også har det godt, varmt og blødt i denne skønne jakke!

    Se hele det store og lækre udvalg fra Seraphine lige her
    Eller kom gerne forbi den lille butik på Islands Brygge, hvor vi holder åbnet tirsdage og torsdage kl. 13-18.00 Her kan du se, prøve og købe alt hvad du finder på shoppen online.