Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Schulz by Crowd sweater, Betty Kabel Knit Sweater m/cashmere

Pris ved 1 Stk (Før1.599,00 DKK)

800,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Betty er en tynd sweater fra Schulz by Crowd af den slags, hvor alle fordomme om kradsbørstig uld manes helt til jorden. For den er smørblød. Smelter nærmest mod kroppen - men der er selvfølgelig også en halv portion kashmir i af blødeste slags, så det er ikke så underligt, at man ikke har lyst til at tage trøjen af, når den er på.

    Heldigvis er Betty Kabel Knit Sweater fra Schulz by Crowd også bare helt enkel og klassisk og altid brugbar. Smuk kabelstrik på forsiden, du kan have på til hvad som helst. Endda også som bluse, hvis du gerne vil have blødheden helt ind mod huden. I en flot grå er Betty perfekt som en lettere sweater til overgange og kan selvfølgelig også bruges sommer som vinter.

    - Betty Kabel Knit Sweater fra Schulz by Crowd
    - Let oversized fit
    - Kabelstrik foran
    - V-hals
    - Lidt længere bagtil
    - Strikket i Nepal
    - 50% kashmir, 50% mulesing free merino uld
    - Vask: I hånden. Uld er dog selvrensende, så vask det mindre og hæng det til luftning i stedet.
    Betty er en vidunderlig trøje eller let sweater fra Schulz by Crowd, der er blødere end de fleste. Den består nemlig af 50% luksuriøs kashmir og 50% næsten lige så luksuriøs merino uld. I hvert fald en perfekt blanding, hvis du både går efter blødhed og en dejlig varmeregulering. Betty Kabel Knit Sweater er også dejlig let, kashmir giver nemlig en dejlig lethed i strikken, selvom den er tæt.

    Modellen er let oversized, men kun let - og som navnet antyder, har den den fineste kabelstrik på hele forstykket. Ryggen er strikket i ret lige som ærmerne, trøjen har V-udskæring, rib-afslutninger og er længere bagtil end fortil. Det er en trøje, der har noget casual over sig, men samtidig også kan styles og er bestemt en pæn sweater, lige som alt fra Schulz by Crowd har et æstetisk og etisk højt niveau.

    Er uld og strik i det hele taget noget du glæder dig over og glæder dig til at hoppe i, så er Betty en trøje med ekstra blødhed og dermed også en trøje, man har lyst til at have på ganske ofte, hvis ikke hele tiden. Kvaliteten er tilpas tyk uden at være tyk og derfor er det en sweater, der sagtens kan komme i brug året rund.

    Schulz by Crowd holder til i København og er et mærke, der har en høj etik og derfor fremstiller bæredygtigt tøj. Så bæredygtigt som de kan i hvert fald og fra virksomheder, der har ordentlige forhold for deres ansatte. Schulz by Crowd har en række designere tilknyttet, der hver især kan byde ind med designs og få enkeltstående designs sat i produktion uden de behøver at lave en hel kollektion.

    Betty Kabel Knit Sweater er designet af indehaveren af Schulz by Crowd, nemlig Marie Schulz. Hun giver for det meste andre plads og har ikke mange egne designs i kollektionen, men Betty er fra hendes hånd lige som noget af det andet strik i Schulz by Crowds kollektion. Trøjen er strikket i Nepal under fair forhold.

    Husk det med uld og vask! Gælder også kashmir! Kan hænges til luftning og spare på vask.

    Find mere strik og det øvrige udvalg af dejligt bæredygtigt og økologisk tøj her fra Schulz by Crowd