Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Schulz by Crowd ØKOLOGISK kjole, Dicte Dress blue dot

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.099,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Schulz by Crowd elsker at arbejde i silke, men de elsker også at arbejde med økologisk bomuld og kjolen her er i en blød og dejlig Gots-certificeret økologisk bomuld med blå 'prikker' på en lysere blå bund. Samme snit findes faktisk også i silke, bare i andre farver. Sågar også i mælkefibre :-) For selve modellen er en 'gammel' kending hos Schulz by Crowd, du finder i deres kollektioner sommer som vinter og det er da også en kjole, du kan nyde året rundt.

    Her som nævnt en behagelig økologisk bomuldskvalitet, vævet i lys og mørkeblå, som både danner nogle helt smalle lodrette striber og prikkerne, som dog er mere kantede end runde :-) En skøn og behagelig kjole i et fint og let snit med dejlige detaljer - dejlig med og uden strømper.

    Schulz by Crowd Dicte Dress blue dot
    Normal i størrelsen
    100% økologisk bomuld, Gots-certificeret
    Vask: Max 30°
    Dicte Dress - en af de mange fine kjole-modeller hos hos Schulz by Crowd. En enkel og så alligevel smuk og feminin kjole med fine detaljer. Både helt konkret i stoffet, hvor der i vævningen er de fineste små mørkere prikker i en lysere blå og i designet med det lille flæs på ærmet, bindebåndet i løbegang i taljen og den fine V-udskæring med smalle bindebånd.

    Kjolen er dejlig let og behagelig at have på. Der er dejlig plads og luft i skørtet og du bestemmer selv, hvor meget talje, du vil give den. At bomulden er økologisk gør også en større forskel, end man måske lige skulle tro, for der bruges ingen pesticider og faktisk også langt mindre vand end ved konventionel bomuldsdyrkning. Det giver en bedre og sundere mark og omgivelser - og arbejsplads for dem, der arbejder med bomulden.

    Schulz by Crowd er et dansk mærke fra København og de sætter en ære i smukke designs og smukke materialer, der naturligvis også skal være dejlige i brug - og bæredygtige. Også bæredygtigt fremstillet, for der er respekt hele vejen gennem rejsen fra mark til kjole. Kjolen er syet i Bulgarien på en virksomhed, der godt nok ikke er Gots-certificeret, derfor må Schulz by Crowd ikke bruge Gots-certifikatet i kjolen, selvom de selv er certificerede. De er bare så glade for samarbejdet med denne mindre virksomhed og de er i færd med at hjælpe dem til at blive Gots-certificerede.

    Her finder du flere smukke og bæredygtige designs fra danske Schulz by Crowd
    Eller kom forbi og prøv på Bryggen: Vi holder åbent Tirsdag & torsdag kl. 14 - 17.30