Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Schulz by Crowd skjortekjole i SILKE, Dippy Silk Shirt Dress print

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.999,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Der er nu noget ganske særligt i at blive hyldet i luksuriøs, sandvasket silke. Der er ingen tvivl om, at Schulz by Crowd har det sådan, for der er altid lækre skjorter og kjoler med i deres kollektioner netop i en høj kvalitet af sandvasket silke, der kæler for hud og sanser. Her er det endda en kjole, der er fyldt med det smukkeste print, så der er endnu flere sanser, der bliver forkælet, hvis du investerer i Dippy Silk Shirt Dress.

    Når Schulz by Crowd designer i silke, er der naturligvis en god portion luksus over det og kjolen her kan bruges til mangen en festlig lejlighed. Den kan nu også sagtens styles mere afslappet, så du sagtens kan nyde den i hverdagen også. Oplagt er den selvfølgelig også, hvis du har et job, der kræver pænere tøj. Der er i hvert fald masser af æstetik over den smukke Dippy skjortekjole i silke og samtidig etik, da den er fremstillet fair og ordentligt.

    Normal til lidt lille i størrelsen
    100% sandvasket silke
    Vask: I hånden eller silkevask på maskine
    Fra Schulz by Crowd kommer denne smukke skjortekjole i silke, der i og for sig har et helt enkelt og klassisk snit, der alligevel har flere finesser og smukke detaljer, du ikke ser på et hvilket som helst skjortekjole-design. Tag et kig på fotoet af nakken og se, hvor smukt kraven er designet bagpå. Og så er der bindebåndene, der gør det muligt at variere brugen af kjolen, du kan binde foran eller bagpå eller du kan trække dem ud og bære kjolen løs. Du kan bruge den åben og lukket.

    Og så er der printet, der bestemt også lader sig bemærke i det smukke botaniske print i de smukkeste blå nuancer med en flot kontrast i den orange. Simpelt hen bare en flot skjortekjole, der er lige så dejlig at have på. Hvad man ikke kan se er, at sømmene indvendig er franske, hvilket gør kjolen mere holdbar. Den er fremstillet i en blød og lækker kvalitet af sandvasket silke. Og er bare SÅ fin! Med flip, bindebånd i lille løbegang lodret i siderne og lange ærmer med manchet.

    Skjortekjolen Dippy fra Schulz by Crowd er designet af Helene Galliano og printet er designet for Schulz by Crowd af Adela Fraud Alvarez. Du finder det med andre ord ikke andre steder, hvilket gør kjolen rimelig unik, da Schulz by Crowd er et mindre firma, der ikke får produceret mange styks, der bliver sprøjtet ud til højre og venstre.

    Kjolen er fremstillet i Kina - det meste af Schulz by Crowds tøj får de ellers fremstillet i Bulgarien, men lige med silken har de det sådan, at de ikke synes, de kan finde en lige så god og holdbar kvalitet andetsteds, derfor altså Kina. Dog på en virksomhed, der har ordentlige arbejdsforhold for deres ansatte og en ordentlig løn.

    Schulz by Crowd fremstiller helst bæredygtigt og økologisk tøj, som de også er Gots-certificerede for, men silken elsker de så højt, at de ikke kan slippe den. For at gøre den mere bæredygtig og holdbar, vælger de en ekstra god kvalitet og de franske sømme og så i øvrigt de etisk-sociale forhold for dem, der laver deres tøj.

    Skulle du være gravid, kan du selvfølgelig bruge kjolen et stykke af vejen og ellers åben som kimono, når maven tager fart. Er du ammende mor, kan du knappe op og give dit barn mad, selvom det ikke er en ammekjole.

    Find mere silketøj og økologisk tøj her fra danske SCHULZ BY CROWD