Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Schulz by Crowd Dalia Dress milk, BÆREDYGTIG kjole i mælkefibre

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.299,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Forførende blød og lækker! Jo Schulz by Crowd har tilføjet et nyt lækkert og bæredygtigt tekstil til deres kollektion, nemlig økologiske mælkefibre. Og selvom det suverænt bløde tekstil måske er lavet af sur mælk, så er der ingen sur lugt over denne fantastiske kjole, som man kun kan klappe i hænderne over. Jeg gør i hvert fald. Så blød og behagelig, let elegant og skødesløs, at der er dømt ren og skær tøjglæde!

    Designet på kjolen er deres populære model Dalia, som findes i både en økologisk bomuldskvalitet i tern, i silke med smukkeste print og nu altså også i økologisk mælkefibre. En kjole, man har meget svært ved at tage af, når man først har fået på, så pas på med at prøve den, hvis du ikke mangler en kjole. Den blødeste kælen mod huden og en tynd og fin kvalitet, som jeg kan garantere dig for, du vil elske at trække i også på solrige sommerdage!

    En anelse stor og lidt oversized i størrelsen
    100% økologiske mælkefibre
    Vask: Max 30 grader
    Florlet og smørblød kjole fra Schulz by Crowd. Kan bruges året rundt, selvom den er designet til forår og sommer. Kæler om hud og for sanser og så er det da lidt sjovt at kunne fortælle beundrende blikke, at din kjole er lavet af økologiske mælkefibre. Kjolen er lettere og blødere end de fleste og derfor er den helt suveræn til forår og sommer - det gør ikke spor, den går lidt op i halsen, så kan du bare skærme dig des bedre mod solen og tage den på de dage, du har fået for meget sol og ærmerne kan altid smøges op.

    Når du går mod efterår og vinter, trækker du bare nogle strømpebukser under og nyder, at kjolen ikke bliver helt elektrisk og har plads nok til en ulden undertrøje, hvis ikke du vil have en cardigan over men vise kjolen frem i hele sin herlighed. For kjolen er bare herlig, først og fremmest fordi den er så helt uvurderligt behgelig, men også fordi farven er smuk mørkeblå og der er sildebensmønster i vævningen.

    Kjolen falder løst, let og ubesværet uanset om du har strømper under eller bare ben. Da stoffet er så tyndt, som det er, kan den i nogen belysning være lettere transparent, hvilket dog ikke betyder, at du behøver at have en underkjole under. Som du kan se, går kjolen lidt op i halsen med smock, der sidder blødt og lukkes med små fine knapper i nakken. Ærmerne har en kort manchet ligeledes med knap og giver kjolen og det løse snit nogle fine ærmer.

    Schulz by Crowd har skabt denne dejlige kjole i et tekstil fremstillet af mælkefibre. Et bæredygtigt valg, fordi mælkefibre er lavet af et affaldsprodukt ved mælkeproduktion. På den måde spares der på ressourcer og mindst muligt går til spilde. Desuden er det altid Schulz by Crowds filosofi at lave garderobe-favoritter i høj kvalitet, der kan holde længe og blive elsket og brugt utallige gange. Det er jeg sikker på, at en kjole som denne vil blive, den er i hvert fald noget af det blødeste og en model med en super god pasform, der klæder de fleste og ikke er trend-baseret, men holder grundet sit klassiske design.

    Designeren på denne kjole er Melina Caspersen, der har et nært samarbejde med Schulz by Crowd. Sagen er nemlig, at Schulz by Crowd og de to kvinder bag (Marie og Jennie) ikke selv designer deres tøj, kun en meget lille del af det - i stedet har de valgt at hylde talentfulde og 'upcomming' designere ved et samarbejde og ved at give dem navn til deres designs.

    Dalia kjolen fra Schulz by Crowd er en kjole, der bestemt gør en hver dag til den dejligste tøjdag uanset om du er på job, holder ferie, er til fest, til møde eller måske går fra det ene til det andet i løbet af dagen. Kan ikke sige andet end: Nyd den!

    Gravid?
    Så er modellen Dalia helt sikkert rummelig nok også til to :-) Og du kan glæde dig over, at din Schulz by Crowd kjole er lige så god igen, når du ikke længere er gravid. Bare ikke til at amme i naturligvis :-)

    Find stilrent og luksuriøst smukt tøj fra Schulz by Crowd her
    Eller kom forbi og prøv kjolen mm på Bryggen: Tirsdag & torsdag kl. 13 - 18