Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Pomkin Lang elegant vente- & ammekjole, Imani ecru/guld

Skal du stå brud? Så er Imani fra Pomkin et godt bud på en brudekjole, ventekjole og ammekjole i ét
Pris ved 1 Stk (Før1.199,00 DKK)

499,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Pomkin i Paris designer mange smukke vente- og ammekjoler med skjulte funktioner, her er det en elegant, lang og smuk ventekjole og ammekjole, du feks kan bruge til dit bryllup. Men også til andre af sommerens fester. Den falder uendelig smukt og er blød og behagelig. Giver nok også lyst til en sving om, skørtet er i hvert fald fyldt med smukke pliséer, der giver et flot liv og 'swing'.

    Normal i størrelsen
    95% polyester, 5% elastan
    Foer i skørtet: 100% polyester
    Vask: Skal HÅNDVASKES!

    NB: Der medfølger ikke bælte til kjolen- derfor den nedsatte pris!

    Kom endelig forbi vores lille butik på Islands Brygge, hvis du gerne vil prøve denne kjole eller andet fra vores store sortiment. Vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 13-18
    En aldeles henrivende brudekjole i blødt jerseystof. Du behøver ikke at bruge den som brudekjole, men farven er naturligvis oplagt til et bryllup. Den er dog ikke kridhvid, men en knækket hvid, Pomkin kalder ecru. Det er en maxi ventekjole og ammekjole i smukkeste og bedste design fra Pomkin. Selvfølgelig designet, så du kan bruge den så længe du vil og uanset 'omstændighed'. Der medfølger et bindebånd med smukke gyldne kanter, som du kan binde i empirelinjen eller lade være.

    Kjolen Imani fra Pomkin har et væld af pliséer i skørtet, der falder rigtig flot og det både på en gravid og en flad mave. Kjolen har været i Pomkins kollektion i snart mange år og derfor har vi set utallige kunder i den, og jeg tror, alle har fået lyst til at snurre rundt eller danse med alle de flotte plisséeringer. Enkelte har sågar gjort det i Showroom.

    I den dybe V-udskæring finder du et underliggende lag, der gør det muligt at amme med kjolen på. Desiget syner dog slet ikke af hverken ventekjole eller ammekjole, derfor kan du bruge den uendeligt. Kjolens ryg har også en meget blid V-udskæring, om end ikke så dyb og skørtet falder flot med de mange plisséer på alle størrelser af maver. Som et ekstra plus er den ualmindelig blød og dejlig at have på, så du behøver ikke at føle dig kantet og 'stiv', bare fordi du har en fin kjole på.

    Ventetøj & Ammetøj:
    Træk ned i udskæringen og op i det inderste lag, når du skal amme. Det er let og ganske diskret. Da kjolen er skåret i empirelinjen giver det masser af plads til maver, uanset om de er gravide eller ej.

    Se flere flotte vente- og ammekjoler mm fra Pomkin her