Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

People Tree FAIR TRADE & ØKOLOGISK kjole, Avni Dress grøn

Pris ved 1 Stk (Før820,00 DKK)

655,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • People Tree har designet denne dejlige kjole i en økologisk bomulds-jersey og en flot grøn, der vil gøre det godt som årets julekjole - men bestemt også kan gøre det alle andre dage uden at man tænker på jul! Kjolen hedder Avne og er en flot længere kjole med rund udskæring og lange ærmer og så det flotte skørt, der har en flæse-lignende effekt og gør kjolen anvendelig til både hverdag og fest. Bindebånd medfølger, hvis du vil markere taljen.

    En åndbar, blød og lækker kjole lavet så fair og bæredygtigt, som det kan lade sig gøre - lige som alt andet fra People Tree.

    - Avni Dress fra People Tree
    - Farve: Mørkegrøn
    - Normal i størrelsen, men hvis du vil have den løs, skal du evt. gå op i størrelse
    - Jersey
    - Fald og fylde i skørtet
    - Lange ærmer
    - Rund udskæring
    - 95% fair traded økologisk bomuld, 5% elastan
    - Gots-certificeret, Fair Trade- & Peta (vegansk)
    - Vask: 30°
    Her er Avni Dress fra engelske People Tree - en af deres mange dejlige og behagelige kjoler, for det er en jersey kjole fra People Tree altid. I en blød og dejlig bomuld og her med et usædvanlig flot fald i skørtet, der gør kjolen egnet selv til fest også selvom det er en jersey kjole.

    Og så er der jo det særegne og fantastiske ved People Tree og deres tøj, at alt er fair trade og at People Tree med deres virke er med til at hjælpe rigtig mange mennesker i arbejde rundt omkring i nogle af de fattige hjørner af vores verden. Fair trade er People Trees DNA lige som naturligvis økologiske og bæredygtige tekstiler og det er dejligt, at People Tree er helt igennem bæredygtige og samtidig laver masser af dejligt tøj, der giver lidt mere hjertevarme end et stykke tilfældigt fast fashion.

    Præcis denne kjole er fremstillet hos Assisi Garments i sydindien, der har været People Trees tro samarbejdspartner gennem mange år. Stiftet af franciskanske nonner er Assisi en fair trade og social økonomisk virksomhed, der bla via samarbejdet med People Tree yder en stor hjælp til fattige familier i det sydlige Indien, der kan komme ud af fattigdom gennem uddannelse og ansættelse hos Assisi, hvor der både skal spindes, farves, printes og sys og alt er fairtrade og Gots-certificeret. Assisi Garment er med til at give mange mennesker arbejde og en helt anden mulighed i livet, end de måske ellers havde haft. Tag derfor kjolen på og glæd dig lidt ekstra :-)

    Her finder du mere dejligt fair trade og økologisk tøj fra mærket PEOPLE TREE