Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

People Tree FAIR TRADE & ØKOLOGISK kjole, Diya Motif Wrap Dress brown

Pris ved 1 Stk (Før899,00 DKK)

600,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Denne slå-om kjole er en klassisk model hos People Tree. Nogen gange med korte ærmer, andre med lange og varierende farver alt efter årstiden. Her har People Tree valgt en mørk brun som bund til det hvide indisk-inspirerede print. Blød og dejlig OG selvfølgelig både FAIR TRADE og i Gots-certificeret økologisk bomuld, People Tree går nemlig ikke på kompromis, men har altid haft en fair og ansvarlig produktion, der ikke kun går ud på at skabe ordentligt tøj, men også ordentlige arbejdspladser!

    Diya er en slå-om kjole af den slags, der er nem i brug, giver en feminin silhuet og er let at få til at sidde godt. Blød og behagelig!

    - Diya Motif Wrap Dress
    - Farve: brun
    - Slå-om snit
    - Lange ærmer
    - Midi-længde, måler ca. 116 cm i str. 38
    - Normal til lidt stor i størrelsen
    - 95% økologisk bomuld, 5% elastan
    - Gots-, Peta (vegansk) & Fair Trade certificeret
    - Fremstillet i Indien hos Creative Handicraft (se mere nedenfor)
    - Vask: 30°

    Modellen er 1,75 høj og har str. 36 på
    Vil du have dig en dejlig behagelig og klædelig slå-om kjole, der ikke bare er en tilfældig masse-produceret kjole, men en kjole, der er blevet til under fair vilkår og en ansvarlig produktion, så er Diya slå-om kjolen fra engelske People Tree en sikker klassiker.

    Det er en model, People Tree længe har haft i kollektionen, fordi den fungerer og er klædelig på rigtig mange. Her er det en efterårs-udgave i mørk brun med lange ærmer, der har lidt volumen. Kjolen foldes let omkring dig og bindebåndene gør fittet dejligt fleksibelt og kjolen super rar at have på. Skørtet er designet med en dejlig vidde, der gør den feminin og giver lyst til en slå-om. Længden er den såkaldte midi.

    Og et par ord om People Tree kommer man ikke uden om. Det er nemlig et mærke, der har eksisteret i mere end 30 år og altid formået at gøre en stor forskel omend i lille skala inden for tøjindustrien. Det er nemlig et fair trade mærke, der både har til formål at skabe lækkert og langtidsholdbart tøj i certificerede kvaliteter (her Gots) og så har de til formål at hjælpe mennesker i en del af verden, der ikke er lige så privilegerede som os i uddannelse og arbejde - vel at mærke under ordentlige forhold.

    People Tree arbejder derfor udelukkende med forskellige fair trade projekter, primært i Indien og kjolen her er fremstillet hos Creative Handicrafts i Mumbai. De har haft tæt samarbejde gennem mange år og Creative Handicrafts hjælper specielt fattige kvinder med familie ud af Mumbais slum gennem uddannelse og arbejde.

    Er du gravid eller nybagt mor?
    Så nyd også kjolen. Det er på ingen måde en ventekjole, men de første måneder, kan du sagtens bruge den og slå-om snittet er ammevenligt.

    Her finder du mere fair trade tøj i Gots-certificerede økologiske kvaliteter fra engelske PEOPLE TREE