Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

People Tree FAIR TRADE & ØKOLOGISK kjole, X417UY-BK Tyra Dress sort

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

599,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • I skrivende stund (22. marts) skinner solen lunt og mildt og man kunne næsten få lyst til straks at hoppe i denne dejlige kjole fra People Tree, selvom det sikkert vil være mest fornuftigt at vente en måneds tid eller lidt mere. I hvert fald hvis den skal nydes på behørig vis med bare ben og arme - for ellers kan den selvfølgelig sagtens gå an med strømper og en cardigan.

    Tyra kjolen fra People Tree er en gennem-certificeret kjole, der kan prale af at være både økologisk, fair trade og vegansk og helt og aldeles dejlig og elskelig. En kjole, der ofte er med i People Trees sommerkollektioner og sidste år var den yderst efterspurgt, så vent ikke for længe, hvis den lige er dig!

    - Tyra Dress fra People Tree
    - Sort
    - Normal i størrelsen
    - Stropper og 'ballet'-udskæring
    - 95% økologisk bomuld, 5% elastan (jersey)
    - Fair trade, vegansk (Peta) & Gots-certificeret
    - Fremstillet i Indien
    - Vask: 30°

    Modellen er 1,75 høj og har str. 36 på
    Den skønneste sommerkjole helt uden ærmer i den blødeste økologiske bomulds-jersey med et lettere og løsere skørt - hvad er mere dejligt, når vi kommer til de varmere forårs- og sommermåneder? People Tree har gennem flere kollektioner haft Tyra kjolen her med - vi kender den med andre ord, da vi også havde den sidste år og jeg ved, at der var flere, der var rigtig glade for den.

    Når mærket er People Tree er det selvfølgelig mere end 'bare' en kjole. People Tree har nemlig eksisteret i 30 år og har mere på hjerte end at skabe tøj. De vil nemlig også skabe bedre vilkår for folk, der ikke er lige så heldigt stillet som os og derfor er de dybt involveret i flere fair trade projekter, bla i Indien, hvor denne dejlige kjole er lavet. Det betyder, at der er mennesker, der får en chance for et bedre liv med uddannelse og arbejde til en løn, de kan leve af. Og det er desværre ikke en selvfølge inden for tøjindustrien.

    People Tree holder selvfølgelig også af moder jord og kunne ikke drømme om at fremstille på bekostning af den. I hvert fald skal aftrykket være så lille som muligt. Derfor er der brugt fair trade økologisk bomuld, der både sikrer bomuldbønderne en ordentlig pris for deres bomuld og det sikrer en dyrkning uden pesticider, en jord i balance, der dermed rent faktisk bruger langt mindre vand end konventionel bomuld.

    Så nyd denne dejlige kjole med luft i skørtet og det næsten ballet-agtige, der er over det klædelige snit, du sagtens kan tage et par dansetrin i :-) Stropper over skuldrene og et skørt med vidde - det hele i certificeret bomuld, der er blød, åndbar og dejlig at have på.

    Kjolen er både spundet og syet hos Assisi Garments i Indien, der sørger for arbejde og uddannelse for nogen, der har brug for det.

    Find flere økologiske kjoler og andet fair produceret tøj fra engelske People Tree her