Klassiske kjoler og klassiske slå-om kjoler er noget, man altid kan bruge. Til hverdag, på job, ved sammenkomster, til hygge derhjemme og meget mere. Når kjolen er fra People Tree som denne dejlige sorte slå-om kjole gør, så kan du desuden være sikker på en blød og behagelig kjole med stræk, der gør den dejligt fleksibel og rar. Kjolen er desuden både Gots-certificeret økologisk, fair trade fremstillet af fair trade økologisk bomuld og vegansk, certificeret af Peta, så du kan være sikker på, at dens vej til dig har gjort livet bedre for menneske og natur på vej til dig fra spæd bomuldsplante. Det er ikke hver dag, man finder en kjole med så mange certificeringer.
For ja, man kommer ikke uden om også at sige et par ord, om den store forskel People Tree gør for mange mennesker i specielt Indien og det har de gjort igennem de mere end 28 år mærket har eksisteret. People Tree vil nemlig ikke kun designe tøj, de er involverede i flere fair trade projekter, fordi de vil være med til at skabe bedre vilkår og mere lighed for fattige. Og jeg er ked af at sige det, men tøjbranchen har meget ringe kår mange steder, så respekt for alt det arbejde, People Tree laver.
Denne dejlige slå-om kjole er blevet fremstillet hos Asissi Garments i Sydindien. Asissi er et af de første fair trade projekter, People Tree har startet samarbejde med og det har de haft i rigtig mange år. Som navnet måske antyder, er Asisse Garments grundlagt af franciskanske nonner og har du lyst, kan du se den lille video ovenfor. Samarbejdet mellem Asissi og People Tree bidrager til en bedre løn, uddannelse og hverdag for mange mennesker!
People Tree går heldigvis op i fair trade, men de går også op i bæredygtighed og uanset, hvad du kigger på fra dem, kan du være sikker på, at der er tale om fair, bæredygtigt og økologisk tøj. Kjolen her er med andre ord ikke kun fair trade certificeret, men også vegansk (Peta) og Gots-certificeret som nævnt ovenfor.
Kjolens snit er som nævnt et klassisk slå-om, hvilket betyder V-udskæring og bindebånd i taljen. Ærmerne er lange og afsluttes med elastik, så de får flot ballon-effekt og ser elegante ud. Der er lidt draperinger fra skuldrene ned over brystet, så kjolen sidder rigtig flot og lidt mere elegant end en helt plain slå-om kjole. Kjolen har en pæn midi-længde og er flot både med lange støvler efterår og vinter eller med sneaks og sandaler, når det er lunere i vejret. Der er godt med luft og sving i skørtet og du kan nemt tage en sving om og forhåbentligt danse lidt af din tøjglæde ud. Tøjglæde for kjolen og for dig selv og People Tree :-)
Er du gravid eller nybagt mor?
Så nyd også kjolen. Det er på ingen måde en ventekjole, men de første måneder, kan du sagtens bruge den og slå-om snittet er ammevenligt.
Her kan du tjekke mere dejligt fair trade og økologisk tøj fra skønne
People Tree