Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

People Tree FAIR TRADE & ØKOLOGISK kjole, X307UYNY, V&A floral dress

Pris ved 1 Stk (Før1.269,00 DKK)

650,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • People Tree er igen dykket ned i V&A's arkiver i London for at hente inspiration og prints til en del af deres kollektion, nemlig den del, der kaldes People Tree x V&A. Det er der bla kommet denne fine og dejlige sommerkjole ud af, selvfølgelig i økologisk bomuld og lavet på bedste fair trade vis. En fin kjole også i den forstand, at den kan bruges som festkjole og samtidig også kan nydes til hverdag, specielt på en dejlig varm sommerdag :-)

    V&A floral dress har på flere måder noget japansk over sig både i designet med 'høj' hals og slids i den ene side af kjolen, men også helt konkret i printet. Blomsterprintet er nemlig hentet fra en gammel japansk kimono, der med sine pæoner, stokroser og krysantemum betyder, at den har været båret af kvinder fra samurai-familier. I People Trees udgave lidt friere fortolket også farvemæssigt.

    Normal i størrelsen
    Model: V&A floral dress i navy
    100% økologisk bomuld, Fair trade
    Vask: 30 grader
    Hvornår mon det bliver tid til at hive sommerkjolerne frem igen? Jeg ved det ikke, men når det gør, så er der her en smuk japansk-inspireret kjole fra People Tree. En vegansk, fair trade og økologisk kjole, man bliver glad af i et snit, der er elegant og festligt, men også er flot til hverdag. Og det er jo dog dejligst, når en kjole og et stykke tøj i det hele taget har flere anvendelsemuligheder.

    Kjolens snit er enkelt, dog med flere ligheder til japansk og Geisha inspireret design. Kjolens længde går nemlig lige ned over knæene og har en flot slids ved venstre ben, den er fittet i designet og udskæringen sidder højt. Kjolens mangel på ærmer gør den dejligt sommerlig. Kjolen har lynlås og lukkes på ryggen.

    Som beskrevet ovenfor er også kjolens blomsterprint japansk inspireret. Faktisk fra japansk tøj, der befinder sig i V&A museet i London og som har tilhørt kvinder i samurai-familier. Det synes jeg nu faktisk er en meget sjov historie.

    Når vi snakker People Tree er det uundgåeligt ikke at nævne deres store arbejde for en bedre verden og bedre vilkår for fattigt stillede mennesker, specielt i Indien, hvor de får det meste af deres tøj fremstillet. Kjolen her er lavet under mottoet Look good & feel good og sidstnævnte kan du roligt gøre, for kjolen er lavet hos Creative Handicrafts, der specielt engagerer sig i at uddanne og ansætte kvinder fra Mumbais slumkvarterer og hjælper dem derved til et liv i økonomisk uafhængighed. En fair trade organisation, der også hjælper børn i uddannelse mmm.

    Hos People Tree finder du desuden udelukkende bæredygtigt og økologisk tøj - denne kjole er i vævet økologisk bomuld, der er dyrket på den mest skånsomme måde muligt for at opretholde jordens fertilitet og støtte biodiversiteten i området. Der bruges langt mindre vand til økologisk bomuld, lige som der ikke bruges pesticider.

    Vil du have mere end bare 'tøj' finder du fair trade, vegansk og bæredygtigt tøj her fra engelske Pople Tree