Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

People Tree FAIR TRADE & ØKOLOGISK kjole, W303UX-BKX Piper Floral Shirt Dress

People Tree blomstret kjole


Pris ved 1 Stk (Før999,00 DKK)

550,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Engelske People Tree kommer her med en skøn, skøn kjole fyldt med blomsterprint i et enkelt, let og altid brugbart snit. Kjolen er vævet i økologisk bomuld og de printede blomster er brune, creme og den flotteste lyseblå, der står godt til den sorte bund. En flatterende kjole, der er lettere taljeret med skjortekjole-look øverst og knapper ned i stolpe til under taljen. Snittet giver kjolen lidt mere kjole-facon end en løs skjortekjole. Og dermed er det en kjole, du både kan bruge til hverdag og fest :-)

    Super skøn, blød og behagelig kjole, der når ned til knæet og på dig, der er lav, måske lidt til - og så er den som alt fra People Tree gennem-certificeret økologisk og fair trade. Synes du lige som mig, at det er rigtig rart at vide, at dit tøj er lavet ordentligt og uden at volde skade på dem, der har lavet det - så læs mere om People Tree nedenfor :-)

    Normal til lidt lille i størrelsen
    100% økologisk bomuld
    Vask: 30 grader
    Gots-, Soil- og Fair Trade certificeret
    Piper Floral Shirt Dress er fra People Tree og er en drøm af en kjole, fordi den kan styles festligt og samtidig passer ind i hverdagsgarderoben. Med andre ord en kjole, der let kan få status af favoritkjole og kan redde dig fra diverse tøjkriser - du har en sikker kjole her!

    Kjolen med blomsterprintet fra People Tree er lettere taljeret - det kan måske ligefrem se ud som om, der er bælte i taljen på nogle af billederne, men det er der ikke, kjolen kommer uden nogen form for bælte eller bindebånd og er bare skåret, så den går lidt ind i taljen. Den har lange ærmer med manchet og knapper og den har knapper i stolpe ned på forstykket til lidt under taljehøjde. Desuden er kjolen designet med flip og de mest vidunderlige lommer. Længden? Jo, den går til knæet eller måske endda lige under, en længde, der er yderst populær for tiden. Populær eller ej, så er det et klassisk snit, der holder længe og derfor kan bruges i mange år.

    People Tree er et engelsk mærke, jeg kan skrive rigtig meget om. De har nemlig eksisteret i 28 år og har alle årene udelukkende lavet tøj, der både var Fair Trade og økologisk og bæredygtigt. Det med Fair Trade inkluderer hos People Tree hele produktionskæden - altså fra bomuldsplanten bliver sået, passet og høstet til forarbejdningen fra plante til tekstil, transport, farvning og syning. Alle bliver behandlet ordentligt og fair på denne vej og People Tree er involveret i flere forskellige projekter, der ikke alene giver de ansatte en fair løn og ordentlige forhold, men som også støtter deres børns skolegang og uddannelse, så de forhåbentligt kan komme ud af slummen. Denne kjole er i et sådan projekt i Mumbai.

    Når People Tree vælger bomuld til en stor del af deres tøj, så er det udelukkende certificeret økologisk bomuld. Denne kjole er både Gots-certificeret og SOIL-certificeret. Dermed bruges ingen skadelige kemikalier, pesticider mm og de økologisk bomulds-bønder kan beskytte både sig selv og de områder, de bor på. Økologisk bomuld bruger langt mindre vand end konventionel bomuld og absorberer CO2 i jorden - derfor er denne kjole kulstofneutral.

    Hos Purløg & Persille har vi stor respekt for People Tree - mener ikke, det er et mærke, der er til at komme uden om i den bæredygtige verden, da de har været pioneerer på området og vi er taknemmelige og glade for, at de vedbliver med at være det. Og lige så glade for, at vi alle kan være sikre på Fair Trade, bæredygtigt og økologisk tøj helt ud til fingerspidserne, når det kommer fra dem!

    Se hvad vi ellers har fra People Tree her!
    Eller slå et smut forbi vores Showroom/lille butik i Kigkurren 8F på Islands Brygge, som vi for flere år siden åbnede som supplement, så du kan prøve det, du finder online. Vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 13-18 og du er mere end velkommen :-)