Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

People Tree FAIR TRADE & ØKOLOGISKE bukser, T422UU-BK1 Chandre Trousers sort

People Tree bukser, der er Fair Trade


Pris ved 1 Stk (Før DKK)

485,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Det er som at komme hjem, når du trækker i disse bløde bukser med culotte-længde. Super bløde og behagelige i økologisk bomuld og Fair Trade helt igennem fra engelske People Tree. Slet og ret et par bukser, du vil elske at hoppe i med det løse og behagelige fit, de har og uanset om det er til sofahygge hjemme, i forårs- eller sommervejr, hvor benene giver luft, i vintervejr med lange støvler, på rejse, weekend, på job og sågar til fest. For godt nok er bukserne Chandre i jersey, hvilket ikke altid anses for særlig festligt, men fittet er bare super godt og kan sagtens styles elegant, så man ikke bemærker, at det er et par jersey-bukser, du har på. Da slet ikke et par Fair Trade og økologiske bukser - hurra for det!

    Altså - jeg har nu ikke noget imod at skilte med, at mit tøj er lavet fair, men altså - der er mere end loungewear og fritidsbuks i disse bukser!

    Normal til lidt stor i størrelsen
    Model: Chandre Trousers sort
    95% økologisk bomuld, 5% elastan
    Vask: 30 grader
    Chandre, som dette par cropped bukser hedder, har længe været i kollektionen hos People Tree, fordi de bare er et hit og bliver ved med at være det år efter år. Og kan du lide snittet med de løse ben, så er dette par fra People Tree bestemt en garderobe-favorit, fordi de kan styles til så mangt og meget og altid bare er super behagelige og comfy at have på. Bløde og dejlige!

    Snit:
    Jeg synes personligt, det kan se knaldgodt ud med et par bukser med et løst og flatterende fit som dette par har. Længden stumper og der er vidde, men de falder rigtig flot, næsten elegant. Derfor kan de bruges til mange anledninger, alt efter, hvad du sætter dem sammen med. People Tree mener selv, at disse bukser er præcis, som du gerne vil have dem og da de også er klassiske og sorte, kan de altid bruges. Bukserne er helt enkle med elastik i taljen og ingen lommer, så du kan bare hoppe i dem :-)

    Fair Trade:
    People Tree har lige fra deres start i 1991 gået op i Fair Trade i en grad, jeg ikke har set andre gøre det. De har afgjort været pionerer og banet vejen for andre og så alle kan se, at det er muligt at producere tøj under ordentlige forhold og til en fair løn. Præcis disse bukser er lavet hos Assisi Garments i Indien. En social virksomhed, der oprindeligt blev startet af franciskanske nonner og gav døve, stumme og fattige kvinder mulighed og uddannelse, så de i dag er med i processen med at spinde Fair Trade og økologisk bomuld og lave smukt tøj ud af det!

    Økologi:
    People Tree tænker ikke kun Fair Trade for mennesker - men også for vores jord og verden, de to ting hænger lige som sammen. Derfor er al den bomuld, de anvender til deres tøj naturligvis økologisk. Gots-certificeret som dem selv, så alle kan være sikre på den højeste standard for alle involverede og naturen. Økologisk bomuld vokser med langt mindre vand en konventionel bomuld og helt uden pesticider og unødig kemi, så jorden kan forblive sund og frugtbar. Derved optager den også CO2, så bukser som disse er faktisk CO2-neutrale.

    Buksernes længde er ca. 56 cm på indersiden i str. 38. God fornøjelse med dem :-)

    Kan du lide People Tree, finder du mere Fair Trade og økologisk tøj fra dem her.