Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

People Tree FAIR TRADE & ØKOLOGISK jumpsuit, W416UX-BK1 Evelyn jumpsuit sort

Evelyn jumpsuit i sort


Pris ved 1 Stk (Før DKK)

895,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Skøn og dejlig jumpsuit med stumpede ben og korte ærmer, der gør den mest anvendelig forår og sommer - men du kan sagtens bruge den langt ind i efteråret og vinteren også med et par lange støvler under eksempelvis :-) Jumpsuiten er lavet i økologisk bomuld og er selvfølgelig Gots-certificeret. Men det er ikke det hele, People Tree har nemlig i mere end 28 år også interesseret sig for dem, der laver deres - og vores - tøj. De er vel nok det første tøjmærke, der er blevet Fair Trade certificerede og de er involverede i en masse Fair Trade projekter bla i Indien, hvor denne jumpsuit er lavet - dermed er den med til gøre livet økonomisk muligt for fattige familier i det sydlige Indien! Det tager vi hatten af for!

    Normal til lidt stor i størrelsen - lidt kort i livet
    Model: Evelyn Jumpsuit i sort
    95% økologisk bomuld, 5% elastan
    Vask: 30 grader
    Jeg ved fra People Tree, at dette er en af deres favorit-jumpsuits og den derfor er en fast del af deres kollektion. Faktisk har de to modeller, der minder lidt om hinanden og begge er i den blødeste jersey, det er Evelyn her med korte ærmer og stumpede bukser med vidde i benene og så er det Odette med lange ærmer og ben.

    Snit:
    Evelyn jumpsuit er på en måde opstået lidt som en kombination af People Trees populære bukser Chandre (har vi også i butikken) med en top, så du får det hele i ét. I et flatterende og super behageligt design, der samtidig er virkelig let at komme i og ud af igen, så ikke noget med at stå og vride skuldrene af led, når du skal på toilettet :-) Der er nemlig stræk i stoffet og 'slå-om' snittet foroven gør det også nemt. Det kan du åbne med en knap, hvilket giver endnu mere flexibilitet (og mulighed for amning). Elastikken i taljen strammer ikke og den er let drapered, så bukserne falder flot. De stumper, som du kan se og har en vidde, der tillader luft at komme ind i varmen :-)

    Fair Trade & People Tree:
    Hvis du ikke kender People Tree, kan jeg fortælle, at det er et engelsk mærke, der har eksisteret siden 1991. Det er længe - og specielt er det længe set i det lys, at de ALTID har arbejdet med ordentlige vilkår for dem, der dyrker deres bomuld, forarbejder det til tekstil og syr deres tøj! Jeg tror, People Tree er det første tøjmærke, der har været så konsekvente i deres arbejde med Fair Trade, så vi har stor respekt for dem. De er dybt involverede i mange Fair Trade projekter, feks Assisi i Sydindien, som er dem, der har transformeret deres økologiske bomuld til denne skønne og dejlige jumpsuit. Mange familier får hjælp igennem dette og andre projekter samt hjælp til uddannelse. Overskuddet går til medicinsk behandling på et kræfthospital i Sydindien.

    Økologi:
    People Tree er Gots-certificeret og bruger udelukkende Gots-certificeret økologisk bomuld til det af deres tøj, der er lavet i bomuld. Og det er Evelyn jumpsuit. Gots er den strengeste certificering, der også indebærer social ansvarlighed, selvom det er People Tree allerede dækket ind af under deres Fair Trade certificering. Når bomuld dyrkes økologisk bruger det for det første langt mindre vand end konventionel bomuld. Dem der arbejder i markerne skånes også for pesticider mm og jorden absorberer CO2, hvilket gør denne jumpsuit kulstofneutral.

    Nybagt mor?
    People Tree laver selvfølgelig ikke vente- & ammetøj, men denne jumpsuit er ammevenlig, fordi den har slå-om snit med knap, så du snildt kan trække den ud over brystet, hvis nogen er blevet sultne og har trang til en ammetår :-)

    Find mere lækkert Fair Trade og økologisk tøj fra People Tree lige her!