Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Pargaard genbrugeligt ØKOLOGISK rondelsæt, 5-PAK natur + vaskepose/make up pose

Pargaard rondeller i pose


Pris ved 1 Stk (Før DKK)

129,00  DKK

Levering 1-3 dage
Fint genbrugeligt økologisk rondelsæt fra Pargaard - her leveret i den fineste lille stofpose, du både kan bruge som vaskepose, men også som opbevaringspose på rejserne eller som lille make up pose :-) Pargaard har designet deres økologiske rondeller som et alternativ til vatrondeller og smid-væk princippet - deres rondeller kan i stedet bruges igen og igen og igen - og kan som vaskes, når de trænger, så de er klar til brug igen.

Pargaards rondeller er dejligt bløde og præcis lige så effektive som vatrondeller. Og så føles det dejlig nemt at være med til at gøre en forskel - specielt når du kan samle dem i den medfølgende pose og hurtigt vaske dem uden, de forsvinder i vaskemaskinen :-)

Rondeller - her 5 stk - i 100% certificeret økologisk bomuld, diameter 7 cm
Stofposen er lavet i genanvendt stof fra dansk Hotelindustri, der har været over et svanemærket dampvaskeri
Både rondeller og stofpose er fremstillet af Social økonomisk virksomhed i Nordjylland
Vask: 40 grader
Rondeller er noget, de fleste af os bruger dagligt, til at rense vores ansigt og hud med. Har du små børn, kan de også bruges - og med dette sæt sparer du at en masse vatrondeller ender som affald og kan i stedet genbruge disse uendeligt mange gange. Det er dejligt! Vatrondellerne er lavet i certificeret økologisk bomuld, de er helt igennem veganske og Pargaard er vegansk-certificeret med Peta.

Har du svært ved helt at vide, hvad du kan gøre for miljøet, så er en lille bitte ting som vatrondeller/rondeller et super nemt sted at starte. Og føle, at man er i gang og rent faktisk sparer miljøet for noget. Det er en stor tilfredsstillelse synes i hvert fald vi kvinder, der arbejder her i Purløg & Persille og selv er glade brugere af genbrugelige rondeller.

Når disse rondeller nu kommer fra Pargaard, så betyder det også, at de er dansk producerede af en Social økonomisk virksomhed i Nordjylland, hvor Pargaard også selv har hjemme. Den lille medfølgende pose er super praktisk både som opbevaring hjemme i badeværelset og når du skal ud og rejse. Og så synes jeg også, det er super smart, at den kan bruges som vaskepose, for godt nok kan du sagtens vaske rondellerne uden pose, men da de er så små, ender de tit under lågen i min vaskemaskine, hvilket ikke føles helt så lækkert :-) Har du nogle fine gamle syltetøjsglas eller andre glas, kan du også have dine rondeller i dem og bruge den lille medfølgende pose til de snavsede rondeller og putte den i vaskemaskinen, når den er fuld :-)

Find flere økologiske rondeller fra Pargaard her
Eller kom forbi og se dem i Kigkurren på Bryggen tirsdag & torsdag kl. 13 - 18