Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Milker tanktop i BAMBUS, Bolette sort

Bambus top i sort klassisk snit fra Milker med navnet Bolette

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

279,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Uanset om du leder efter den ultimativt bløde og lækre undertrøje eller basistop - eller den ditto skønne sommertop, så får du det hele i denne bløde bambustop fra Milker. En top, der sågar også kan bruges både som ventetop (stumper måske lidt på en stor højgravid mave) og som ammetop, da bambus-jerseyen er super strækbar og medgørlig. Bambus er oven i købet i sig selv et bæredygtigt materiale, der i bogstavelig forstand vokser som ukrudt, men det er jo kun et plus, specielt når det materiale, der kommer ud af det er så blødt og dejligt, som bambus er! Bambus er også antibakterielt og varmeregulerende - kan nærmest føles svalt i varmen, så der er kun plusser og vi er store fan af bambus! Denne style hedder Bolette og skulle du blive helt vild med den som mange andre, er det måske rart at vide, at der findes både bløde bh'er og trusser i samme serie!

    Normal til en anelse lille i størrelsen
    75% bambus, 17% polyamid, 8% elastan
    Vask: 40 grader
    Jeg ved, der er andre end mig selv, der har hang til tøj, der er blødt og behageligt. Denne serie af toppe, bh'er og underbukser i bambus fra Milker er nemlig en, vi sælger rigtig godt og ofte med op til flere genbestillinger :-) Det er da også en skøn basisserie af enkle basistoppe mm, der har det ekstra plus, at det hele er i bambus, der har mange fantastiske egenskaber og ikke mindst er fantastisk at have på.

    Denne top har stylenavnet Bolette. Det er en klassisk sort tanktop, du kan bruge til stort set alt lige fra funktion til diverse sammensætninger og kombinationsmuligheder i garderoben. Du kan nemlig uden problemer bruge den som undertrøje, sommertop, yogatop, ventetop og ammetop - ja, you name it, den er altid rar at have på! En sort top går man heller aldrig galt i byen med, den kan matche det hele både i sig selv og under andet.

    Den bløde bambus-jersey toppen fra Milker er lavet i bevarer blødheden, bliver om muligt bare blødere og blødere med tiden og er som nævnt både varmeregulerende og antibakterielt ud over også at transportere fugt væk fra kroppen uden at holde på det og at være åndbar. Vokser uden sprøjtemidler og er på alle måder et dejligt materiale, der går hen og bliver manges yndlings-materiale. Prøv selv :-)

    Toppen Bolette sidder som du kan se til kroppen, men strammer og generer ikke, da bambus som nævnt er så flexibelt og strækbart. Mix og match og nyd den dag og nat!

    Ventetøj & Ammetøj:
    Milker er oprindeligt et dansk vente- og ammetøjsmærke, men de er med årene gået over til at designe mere og mere, der kan bruges af alle. Denne top er et godt eksempel og i det hele taget er der flere af deres toppe, trusser og bh'er, der er designet til alle kvinder - men også kan bruges, når du er gravid og ammer. Denne top har stræk til dig, der er gravid, vil måske stumpe på en stor topmave, men er ellers absolut egnet. Du kan også amme i toppen, selvom der ikke er nogen ammefunktion i, du kan nemlig godt trække den ned over brystet. En 'rigtig' ammetop med clips vil nok være nemmere i brug, men det kan lade sig gøre i denne bambustop også!

    Vil du prøve den? Så er du velkommen til at komme forbi vores Showroom på Islands Brygge (Kigkurren 8F), hvor vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 13-18

    Se resten af serien i bambus fra Milker + kjoler, strik mm her!