Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Milker kjole i økologisk dyrket BAMBUS, gravid- & ammevenlig, Zille blue flower print

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

999,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Skønneste kjole i bambus med smukt blomsterprint. En kjole, der kan nydes for både blødhed, skønhed og sit behagelige løse fit. Kjolen er fra danske Milker og designet, så den altid kan bruges: som helt almindelig kjole og med skjulte funktioner, så du også kan bruge den som ventekjole og ammekjole. Lidt af et multitalent :-)

    Vil du gå sommeren i møde med et bohemian look, så er Zille den rette kjole. Flotte fald og snit. Og godt nok er kjolen forholdsvis tung i stoffet, men den løse pasform giver masser af luft og bambus er super åndbart, fugttransporterende og varmeregulerende, hvilket betyder kølende om sommeren og lunende om vinteren.

    - Zille Dress fra Milker
    - Normal til en anelse stor i størrelsen
    - Løst fit
    - Blue flower print
    - Længde: 121,5 cm i str. M
    - To lag over brystet for diskret amning
    - Dyb v-hals med skjult ammeåbning
    - 3/4 ærmer
    - Elastisk let forhøjet talje
    - Designet i DK, fremstillet i Portugal
    - 92% økologisk dyrket bambus, 8% elastan
    - Vask: 30˚
    En dejlig og ikke mindst behagelig kjole med en stor portion sommerlighed over sig fra danske Milker. Sommerligheden ligger både i det behagelige og løsere snit, men også i det fine, fine print med masser af små blomster i blå og hvid. Milkers kjole er designet, så du både kan bruge den som ventekjole og som ammekjole og heldigvis også som almindelig kjole, da funktionerne er helt skjult og ikke til sådan lige at se.

    Milker er et dansk mærke og selvom de primært designer amme- & ventetøj, så har de kreeret kjolen Zille så smart, at den kan bruges af alle, stor som lille, tyk som tynd, gravid som ikke gravid. Ammende mor som søster, moster eller bare kvinde. Der er nemlig plads og luft i kjolen og som nævnt en helt skjult ammefunktion. Det synes vi også, der er noget bæredygtigt i :-)

    Kjolen er i den lidt længere afdeling - det er heldigvis blevet moderne igen. Uanset mode og trends, så er vi jo nogen, der altid har syntes det var rart, med lidt længde på kjolen, er du en af dem, kan du glæde dig over dette snit med de flotte fald ned over skørtet og den lidt flæsede afslutning. Ærmerne har ca. 3/4 længde og har lidt puf. I kjolens udskæring finder du et kortere underliggende lag, der dækker for brystet, hvis du bruger kjolen som ammekjole. Og så er der elastik i taljen.

    Milkers Zille kjole er lavet i en blød bambus- viskose af økologisk dyrket bambus. Bambus er en plante, der vokser som ukrudt uden meget vand og uden diverse pesticider. Så selve dyrkningen er foregået på naturens præmisser, til gengæld bruges der skrappere midler til at omdanne bambus til tekstil, så helt bæredygtig er kjolen ikke. Det vejes dog lidt op, fordi bambus-tøj hos rigtig mange er noget, der bliver elsket, værdsat og brugt meget, fordi det er så behageligt som bambus nu en gang er, så vi mener, det er forsvarligt for os at sælge tøj i bambus. Vi er i hvert fald selv fan og bruger vores eget så meget, så man skulle tro, det hurtigt blev slidt i stykker, men det bliver bambus heldigvis ikke!

    Hop ud i denne luftige og sommerglade kjole og nyd sommeren hvad enten du ammer eller er gravid. Gør du ingen af delene, er ammefunktionen som nævnt så diskret i denne kjole, at du sagtens kan bruge kjolen Zille fra Milker uden at vække mistanke om, at den også kan bruges til en ammetår. Det har Milker gjort rigtig godt!

    Find mere vente- & ammetøj her fra danske Milker