Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

mara mea toilettaske, makeup pung mm, Treasure Love oliven/sort

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

279,00  DKK

Levering 1-3 dage
Ualmindelig smuk håndvævet og håndlavet toilettaske mm fra berlinske mara mea. Treasure Love er navnet og du kan bruge den til alt, hvad hjertet begærer, selvfølgelig oplagt til toilettaske, kosmetiktaske, makeup eller lille clutch.

Stoffet er håndvævet og der er nok noget La La Berlin over den, der straks fanger øjet. I virkeligheden er det det palæstinensiske tørklæde, som både La La Berlin og mara mea har ladet sig inspirere af og jeg synes, de har gjort det til UG plus i en smuk kombination af oliven og sort med den flotteste kvast i pink. For vi kommer ikke uden om det, mara mea elsker kvaste og pynter gerne med dem på deres designs. Det synes jeg er heldigt, for jeg elsker også kvaste og pom pom'er. Er du ikke så vild med kvasten, kan du tage den af.

Fantastisk lille taske til makeup, toiletartikler, babygrej eller andet i smukkeste håndværk.

Mål: 21 x 15 x 12 cm
Materiale: 100% bomuld, for: 100% polyester
Vask: Tåler ikke vask, men kan tørres over med fugtig klud
En fin lille taske, der måske nok er designet som en toilettaske eller kosmetiktaske fra mara meas side, men er så fin, at du kan bruge den til et hav af ting. Den er nemlig i et smukt håndvævet tekstil, sådan lidt La La Berlin-agtigt, som vi er mange, der er forelskede i :-) Simpelt hen så fin og lækker og samtidig en fryd for øjet!

Den lille toilettaske fra mara mea åbnes med lynlås og er sort inden i. Den har ikke nogen lommer, men er alligevel anvendelig til mangt og meget og åbner godt op, så du kan se, hvad du har i den. I lynlåsen sidder en pink kvast, der sætter prikken over i'et og gør den lille taske så fin, at jeg vil mene, du også kan bruge den til en aften i byen :-)

mara mea er et tysk mærke med adresse i Berlin. De elsker boho og multifunktion, så det bærer deres designs naturligvis tydeligt præg af. De arbejder sammen med en mindre familiedrevet virksomhed i Indien, der er specialister inden for håndværk som broderi og kvaster mm. Alle arbejder samtidig under fair og ordentlige forhold og det giver nogle produkter, man ikke kan lade være med at elske, hvis man er til stilen.

Se flere fine ting her fra tyske mara mea