Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

mara mea taske, rygsæk og pusletaske i ét, Soulful spirits

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

999,00  DKK

Levering 1-3 dage
Hvis der også er en 'gammel hippie' gemt i dig (som i mig!) eller du bare har hang til flotte kvaster, guld og farve, ja så er tasken Soulful Spirits fra mara mea tasken for dig! Det er en fantastisk taske, du også kan bære som rygsæk, hvilket er virkelig praktisk! Og først og fremmest er det en flot taske i batikfarvet pink, der bliver lysere op over tasken, store kvaste i orange og guld prikker broderet på tasken. Virkelig fantastisk og i bedste boho mara mea stil! Tasken kan du også bruge som pusletaske og der er helt klart plads nok til det nødvendige, men det er ikke en kæmpe stor taske, så personligt ville jeg først og fremmest vælge den til mig selv, som praktisk multi-taske og rygsæk! Gør det bestemt også flot som barnevognstaske.

Størrelse: 38 x 38cm
100% bomuld (kanvas), der er voksbehandlet og dermed vandafvisende
For: 100% polyester, vandafvisende
Vask/pleje: Tasken kan tørres over og pletvaskes med våd klud. Indertasken kan tages ud og vaskes på 30 grader (skånevask)
mara mea er et tysk mærke fra Berlin med to unge kvinder som ejere og designere, der godt kan lide at skille sig ud fra mængden. Som det også kan ses på denne taske, er de ikke bange for at bruge farver, kvaster mm - måske i bedste boho-stil, vil mange mene, det er det også, men det er samtidigt unikke bud på noget praktisk, funktionelt og brugbart, der kan holde i mange år og alligevel være en eye-catcher!

Nu går tasken også for at kunne bruges som pusletaske og der følger også et pusleunderlag med tasken. Det ER også en pusletaske eller barnevognstaske, men bestemt også en almindelig taske og rygsæk i ét! Den er designet til at kunne bruges til det hele. De remme, der følger med tasken kan nemlig clipses af og på i forskellige sammensætninge, så du kan lave skulderstropperne fra rygsækken om til en lang rem f eks eller til stropper til barnevognen. Ganske smart fundet på!

For mig er det umuligt IKKE at elske denne dejlige taske, der altid er nem at smide på ryggen, hvilket jeg personligt er glad for. Soulful Spirits er lavet i kraftig bomuldskanvas, der er coated - lige som de øvrige tasker i mara meas kollektion. Man kommer ned i tasken oppefra, åbner for kvaste og den ekstra lukning inden under og kommer ind til taskens hoved-rum, der har to elastiske lommer. Yderst på tasken finder du også en lynlås-lomme - du skal godt nok kigge godt efter, for den er skjult øverst i syningen, men det er kun dejligt, så ved man, at den ikke er let at finde for andre :-) Den er praktisk til telefon, penge og nøgler mm, men kan også bruges til en hurtig flaske til baby eller andet. Den er i hvert fald ret så stor!

Er du til mara meas stil med farve, batik, guld og kvaste, så vil du elske denne taske! Og elske, at du det ene øjeblik kan tage den på ryggen, det næste bruge den over skulderen og måske endda sætte den på barnevognen, hvis du har små børn :-)

Vil du se tasken live eller have den demonstreret, så er du velkommen i vores Showroom i Kigkurren 8 på Islands Brygge. Vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 14 - 17.30

Du kan også se alle tasker mm fra mara mea her