Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

mara mea taske, rygsæk og pusletaske i ét, Gypsetter

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

899,00  DKK

Levering 1-3 dage
mara mea laver et hav af flotte tasker, du kan bruge til uendelig meget og på lige så mange måder. Den sorte Gypsetter er en af dem, holdt helt i sort og dermed mere neutral, men stadig med et touch af boho med de flotte store kvaste i båndene ved lukningen. Ellers er Gypsetter på mange måder mere end en almindelig taske, du kan nemlig også bruge den som rygsæk, shopper, computertaske, pusletaske og så meget andet. Tasken er multifunktionel i brug som i bæremåde - se diverse fotos, så får du en fornemmelse af, hvad tasken kan :-) Tasken leveres selvfølgelig med stropper og remme, s du hurtigt og effektivt kan transformere tasken fra eksempelvis skuldertaske til rygsæk mm. En genial taske i et genialt design, der er super praktisk for alle! Også hvis du har et barn i vikle :-)

Størrelse: 38 x 38 cm
100% kanvas i bomuld, voksbehandlet og vandafvisende
For: 100% polyester, vandafvisende
Læder label
Vask/pleje: Tasken kan tørres over og pletvaskes med våd klud. Tag evt. indertasken
mara mea designer pratiske og samtidig smarte tasker, der ikke bare er helt almindelige men multifunktionelle tasker, der kan bruges til et hav af ting både på ryggen, over skulderen og evt. på barnevognen. Tasken har nemlig omflyttelige, aftagelige og justerbare remme og stropper, det er hele hemmeligheden bag de mange måder, du kan bære den på. Denne sorte version hedder Gypsetter, men du kan få samme model i flere farver og også større tasker fra mara mea med multifunktion.

Multifunktion er næsten heller ikke et ord, der er til at komme uden om, når man har med mara mea at gøre. De elsker, at deres tøj og tasker kan bruges til flere ting, så det er helt bevidst, naturligvis, at du kan bruge denne taske til mange ting og på mange måder. Gypsetter er designet som en 'almindelig' taske, du bare også kan bruge som pusletaske eller barnevognstaske og ikke mindst som rygsæk. Genialt i den henseende, at hvis du er vikle-mor og generelt bærer rundt på børn eller andre ting, er det praktisk også at kunne have noget på ryggen :-)

Hvis du er på jagt efter en pusletaske, vil jeg lige sige, at denne taske bestemt er stor nok, men ikke helt så stor som mange andre pusletasker på markedet. Her i DK er det min opfattelse, at mange gerne vil have en rigtig stor taske - hvor det pudsigt nok er mara meas opfattelse, at de tyske kunder, synes at deres 'store' taske er for stor og derfor har de ønsket en mindre og det er denne! Men jeg vil tro, at nogen vil mene, den er lige i underkanten med sine 38 x 38 cm.

mara meas tasker har altid et snert af boho. Det har Gypsetter også - alene navnet :-) men ellers er det mest de store kvaste, du kan se på tasken. De sidder på de kraftige snører, du lukker tasken med - selvom der også er en indre lukning i foret. Tasken er lavet i kraftig bomuldskanvas, der er coated, så den kan klare en byge uden at blive helt gennemvåd. Tasken har to inderlommer, der er ret så dybe, og en lynlåslomme. Yderst er der også en næsten skjult lomme, der er praktisk til de ting, du hurtigt vil have fat på.

GYPSETTER SOM ALMINDELIG TASKE:
Der er ikke så meget at sige - tasken er lige til at tage i brug og kaste over skulderen eller på ryggen alt efter humør.

GYPSETTER SOM PUSLETASKE:
Det, der primært gør, at du kan forvandle taskerne fra mara mea til pusletasker er de dybe lommer, der er i tasken - men så også det medfølgende pusleunderlag. For det hører sig selvfølgelig til, hvis du skal på farten med baby og være klar til at pusle undervejs :-) Ellers er der intet, der signalerer pusletaske og du kan nyde tasken til mange gøremål i lang tid!

Se det øvrige udvalg af flotte tasker mm fra mara mea her!