En skøn, blød og utroligt dejlig sag af en kjole fra Berlinske mara mea med stylenavnet Grecian Dream i smuk olivenfarvet med sort. Og med skønne pink håndbroderier samt kvaster. Jo, det etniske og et bohemian look er noget, der går igen i mara meas mange dejlige designs, der som nævnt også er håndlavede fair og ordentligt, for selvfølgelig skal alle mennesker behandles ordentligt - også selvom de befinder sig meget langt fra os. Sådan har mara mea det.
Grecian Dream er stylenavnet på denne skønne og bløde kjole og der er nok at kigge på og opdage. Kjolen har rundet udskæring med trykknapper ned i skjult stolpe - i hvert fald ned til den let forhøjede talje, der afløses af et løst skørt med masser af læg, der giver vidde, luft og plads. Kjolens ærmer er også lange og afsluttes af en løsere kant, der giver flæseeffekt.
På bærestykket er der smukke broderier i sort og rosa og i udskæringen to snører med kvaste for enderne. Der følger også et smallere bindebånd med kjolen i samme stof og selvfølgelig er der også kvaste at finde her, en i hver ende. Det giver masser af boho og stil og er du til stilen, får du en eminent flot og håndvævet kjole, der er rigtig dejlig at have på.
Nævnte jeg det multifunktionelle? Jo, det gjorde jeg vist - og det er fordi, at mara mea har designet kjolen, så alle kvinder kan bruge den. Helt almindeligt, som ventekjole og delvist også som ammekjole. mara mea elsker, at deres tøj kan bruges på tværs af tid, alder og uanset om du har børn eller ej. Dog vil jeg sige, at ammefunktionen er lidt tight, men går an.
Samme håndvævede stof finder du også både på hårbånd, tasker og toilettasker ligeledes fra mara mea, så bliver du helt vild med det, er der flere flotte ting at kaste sig ud i. Og taskerne er alle i multifunktionelle designs og kan samtidig bæres på flere måder, bla over skulderen og som rygsække.
mara mea selv er en designerduo bestående af to yngre kvinder bosat i Berlin. De har altid det multifunktionelle for øje, et twist af boho og så betyder arbejdsforhold og en fair produktion en masse for dem og derfor er de glade for at have to samarbejdspartnere i Indien, der begge er håndværksmæssigt super dygtige - også til broderier og kvaster mm lavet i hånden - og har fair og ordentlige arbejdsforhold og løn.
Tjek de øvrige ting i multifunktionelle designs her fra
mara mea