Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Mamalicious blonde-ammekjole m/BCI bomuld, 6979 Mivane June 3/4 Ponderosa pine

Pris ved 1 Stk (Før459,95 DKK)

359,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • En meget smuk ammekjole helt i blonde og så i en utrolig flot nærmest fyrretræs-nuance, i hvert fald kalder Mamalicious farven for Ponderosa pine. Kjolen er nemlig fra Mamalicious og det betyder, at kjolen har skjulte funktioner og også at den er til en rigtig god pris.

    Modellen hedder Mivane June og du er helt klart klædt på til fest og med mulighed for diskret amning i denne kjole. Mivane June fra Mamalicious kan endda også bruges som ventekjole, i hvert fald det meste af vejen. En model, Mamalicious har haft i kollektionen i flere år, det nye ved denne smukke grønne er, at den er delvist bæredygtig. Mamalicious har nemlig brugt BCI bomuld som del af kjolen.

    Fit: kropsnær, normal til en anelse stor i størrelsen
    Materiale: 55% BCI bomuld, 20% nylon, 20% polyester, 5% elastan
    For: 60% BCI bomuld, 35% polyester, 5% elastan
    Vask: 30 grader i vaskepose

    Kom og prøv den smukke kjole i vores lille butik på Islands Brygge, hvor vi holder åbent hver tirsdag og torsdag kl. 13-18.00
    En virkelig smuk ammekjole fra danske Mamalicious. Kjolen Mivane June er en drøm af blonder og så er den endda med ammefunktion, hvilket ikke ses helt så tit på blondekjoler. Og ammefunktionen er så godt skjult i designet, at det er kjole, du kan tage på uanset om du er gravid, ammer eller ingen af delene, for hvem kan se den skjulte funktion?

    Mivane June fra Mamalicious er blød og yderst strækbar i både blonde og underkjole. Den har rundet udskæring og 3/4 lange ærmer. Ærmerne er transparente, men under resten af kjole sidder en fastsyet underkjole, så du kan gå tækkeligt til fest eller bruge kjolen til hverdag - og så du let kan amme, for kjolen gemmer på en ammefunktion. Den finder du selvfølgelig gemt under det flotte lag blonder, der er skåret under barmen og desuden har en rigtig flot slids på ryggen.

    Kjolen er så fin og festlig, at du selvfølgelig altid kan gøre hverdagen lidt festligere, men bestemt også sagtens bruge kjolen som festkjole uanset anledning. Det er også en kjole, der er perfekt til barnedåb, så den har mange muligheder i sig - også efter du ikke ammer mere, for ammefunktionen har Mamalicious som nævnt skjult så godt, at den ikke ses. En kjole, du i princippet også sagtens kan bruge året rundt.

    Mivane June i den smukke Ponderosa pine hører desuden til Mamalicious kollektion i kollektionen med navnet Awareness. Det gør den, fordi der er brugt bomuld både i blonden og i underkjolen og begge steder er det den såkaldte BCI-cotton - en bomuld, der er på vej til at blive økologisk. BCI står for Better Cotton Initiative og er et projekt, der støtter BCI farmere i at dyrke uden brug af unødig kemi for både at give dem et bedre helbred, men selvfølgelig også jorden noget mindre skidt. Jeg har placeret blondekjolen i nogle af de bæredygtige kategorier, vel vidende, at man ikke kan sige, den er bæredygtig, for der er både nylon og polyester i også, men det er et bedre valg end en ren polyester-blonde!

    Ventetøj & ammetøj:
    Mamalicious har designet denne smukke blondekjole som ammekjole. Det betyder imidlertid ikke, at du ikke også kan bruge den, når du er gravid, for det kan du, om end måske ikke lige i slutningen af din graviditet. Skulle dette være tilfældet, kan du til gengæld glæde dig over Mamalicious genaiale ammefunktion i kjolen og glæde dig til diskrete ammestunder. Og til, at du kan bruge kjolen meget længere end ammeperioden. Træk op i empirelinjen og find ammefunktionen over hvert bryst, let og diskret.

    Se udvalget af vente- og ammetøj fra Mamalicious her