Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Mamalicious BÆREDYGTIG blonde-ammekjole, 10983 Mivane Tess blue indigo

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

399,95  DKK

Levering 1-3 dage
  • Denne fantastiske blondekjole fra Mamalicious er en af vores bestsellere, selvom den her er i en lidt nyere udgave med slå-om over brystet. Tror ikke, det er svært at se, hvorfor kjolen er populær? Den er smuk i helblonden og prisen er også god, og så kan den endda både bruges af gravide og ammende, da kjolen er designet med dobbeltfunktion. Desuden er kjolen tæt på bæredygtig fra Mamalicious serie Awareness. Dejligt med mere bæredygtige blonder og at det overhovedet er muligt at få!

    Mivane Tess, som blondekjolen hedder, er i en smuk blå og skal du til fest eller barnedåb i løbet af foråret - også selvom det måske kun bliver i en mindre kreds, så er denne perfekt. Smuk, blød og dejlig.

    Normal i størrelsen
    Mivane Tess i blue indigo
    Materiale: 55% BCI bomuld, 20% nylon, 20% polyester, 5% elastan
    Foer: 60% BCI bomuld, 35% polyester, 5% elastan
    Vask: 30 grader
    En utrolig smuk blondekjole med mulighed for at amme og 'gro en mave' fra Mamalicious. Denne skønne ammekjole har lige siden den kom på markedet været vældig populær - og det er da til at forstå. Der er masser af bløde blonder, det er nemt at komme til brystet og der er plads til gravide maver, der kan vokse uden at blive strammet om eller generet.

    Blondekjolen Mivane Tess fra Mamalicious er designet med et fint slå-om-snit over brystet og dermed en V-udskæring og den har et flot skørt med luft og vidde, der falder smukt. Det betyder, at du både kan bruge kjolen som ventekjole og som ammekjole - faktisk også længe efter, for den sidder lige pænt på flade og gravide maver og der er ingen, der vil kunne se, at disse funktioner er tænkt ind i designet. Der medfølger et smalt bindebånd.

    Noget af det, vi har størst efterspørgsel på, er festlige vente- & ammekjoler. Her er helt klart et rigtig godt bud på en flot og festlig blonde-ammekjole og blonde-ventekjole i ét fra Mamalicious, og så er den endda rimelig i prisen. Ikke mindst hører den også til Mamalicious Awareness-linje, der er deres bæredygtige linje. Kjolen her er ikke helt og aldeles bæredygtig i mine øjne, men den er alligevel et bedre valg, da al bomuld er BCI - hvilket betyder, at det er for projekter og marker, der er på vej til at blive økologiske.

    Det skal lige nævnes, at kjolen er designet med henblik på amning, men ikke har en decideret ammefunktion med dobbeltlag. Udskæringen er til gengæld nem at trække ud over brystet og derfor går kjolen ind under kategorien ammetøj.

    Find mere bæredygtigt ventetøj & ammetøj her fra Mamalicious