Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Mamaka

 

Mamaka - et vidunderligt græsk mærke, der har designet en serie af lækre kjoler og bluser, der kan bruges af alle! Af kvinde, af gravid kvinde og af ammende kvinde. Alle funktioner helt skjult!


Mamaka - ammetøj og ventetøj fra Grækenland! Jeg (Ditte Løssl) har selv boet flere år i Grækenland og er uddannet cand.mag i nygræsk, derfor blev jeg helt varm om hjertet, da jeg en dag opdagede mærket Mamaka! En græsk designer står bag, og tro mig, det er ikke meget, man kender til ammetøj i Grækenland, så min glæde gik både på, at græske kvinder nu kan få ammetøj i Grækenland og også at have fundet noget græsk, kunne handle med grækere og sælge noget græsk på min webshop. 

Derfor er jeg ekstra glad for at kunne præsentere Mamaka her i Danmark! Designet er noget anderledes end det øvrige ammetøj, jeg kender til - det er samme princip med to lag, en "underbluse" med ammehuller og en "overbluse". Mamaka er selvfølgelig et græsk ord - det betyder mor, men en stor, dejlig, varm og rummende mor! Så ud over ikke at gå på kompromis med kvaliteten hylder designeren bag også den ammende mor og det kan jeg kun bidrage til.

Lige som indledningsvist skal det nævnes, at Mamakas designs er kommet til verden for at kunne bruges af alle uanset kropstype, så det er klassiske snit, der bare også er lidt ekstra praktiske i visse situationer i livet :-) Velkommen til Mamaka!