Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Mahla Clothing ØKOLOGISK hætte-kjole, Ragna hoodie Dress sort

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

965,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Mahla Clothing har designet kjolen Ragna Hoodie Dress i et løst, oversized design i den blødeste økologiske bomulds-sweat. Det betyder, at du får en kjole fyldt af velvære - og så kan du ellers style den nok så cool med hætten oppe, hvis du vil, men kvaliteten er blød som smør :-)

    Ragna Hoodie Dress er med andre ord en kjole for dig, der kan lide stilen, er vild med sweatshirts og hoodies og for dig, der har det bedst i tøj, der ikke strammer og generer nogen steder, for det gør kjolen Fra Mahla ikke. Den har et dejligt løst snit og har selvfølgelig lommer, skal en god kjole ikke have det?

    En skøn kjole til masser af hverdagsbrug og til masser af ferie og hygge, hvor du bare vil have noget tøj på, der er behageligt. Kan bruges året rundt, næsten, med bare ben i forår og ikke for varm sommer og ellers med strømper eller leggings under.

    Mahla Clothing Ragna Hoodie Dress i sort
    Normal i størrelsen, løst fit
    100% Gots-certificeret økologisk bomuld
    Vask: 30°
    Er sweatshirts og hoodies lige dig, har du her mulighed for at få en kjole i hoodie-form. Ragna Hoodiedress er nemlig designet med hætte og i det blødeste, økologiske sweatstof, du kan forestille dig, så der er dømt ren velvære og fornøjelse at have den på. Det løse snit gør selvfølgelig også, at der ikke er noget, der strammer, så har du det godt i behageligt tøj, vil du også have det i Mahlas kjole.

    Som nævnt en økologisk kjole i løst og oversized snit med stor hætte, cool lynlås i guld og kraftige snører fra hætten. Lynlåsen naturligvis en YKK - og så har kjolen lommer, for der er bare ikke noget bedre end lommer i kjoler. Lange ærmer med ribbede kanter og et løst skørt, der falder med endnu mere vidde end den øverste del af kjolen og giver lyst til en sving-om.

    Indehaver, designer og skrædder bag mærket Mahla Clothing, Tytti, har arbejdet i mere end 10 år i den konventionelle modebranche - og faktisk også i teaterbranchen. I modebranchen har hun dog været vidne til hvor skidt, det står til, derfor er hendes eget mærke bygget op omkring en stor passion for at gøre det anderledes og bedre.

    Det betyder bæredygtigt og økologisk tøj, det betyder fair fashion lavet under ordentlige forhold og det betyder i det hele taget at lave tingene ordentligt uden at udpine eller udnytte jord og mennesker. Og sådan går det til hos Mahla Studio, når Tytti designer og fremstiller - enten selv på Nørrebro eller i Estland, hvor hun har gode kontakter til en lille virksomhed, der har ordentlige forhold.

    Se også Ragna Hoodie Dress i lys pink og mere bæredygtigt & økologisk tøj fra Mahla Clothing her.