Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Mahla BÆREDYGTIG solhat/bøllehat, Funkydelica print

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

440,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Simpelt hen bare en skøn solhat til voksen kvinde i det mest imponerende og lidt vilde print - deraf navnet funkydelica - fra danske Mahla Clothing. Jo, sommervejr er perfekt med en bøllehat i sommerfarver, der kan skygge lidt for solen. Cool og funky og så giver den skygge til både ansigt og nakke.

    Mahla Clothing har også en kjole med samme print. Du behøver dog ikke begge dele - de er godt nok et flot match, men lige så flotte hver for sig. Bøllehatten er i en god og kraftig vævet tencel-kvalitet med en tyndt bomuldsfor. Og selvom farverne i printet er nok så vilde og funky, så er de naturligvis giftfri, for hos Mahla finder du udelukkende bæredygtigt tøj og der tænkes på hver en lille detalje - også farver. Solhatten er printet digitalt med NeoPigment™, der er absolut fri for tungmetaller, formaldehyd og anden gift.

    Føres i to størrelser: S og M/L
    S = 57 cm
    M/L = 59 cm
    Bøllehat: 100% Tencel™ lyocell
    100% bomuld
    Vask: HÅNDVASK
    Cool og tjekket solhat i sprød og blød tencel med for i bomuld fra Mahla Clothing. I en farve, der sætter prikken over i'et (specielt hvis du har den matchende kjole :-)) og samtidig giver dig behagelig skygge til ansigtet og i nakken. Faktisk også ørerne, som kan være udsatte, hvis du har helt kort hår :-)

    Fik jeg skrevet 'I en farve' ovenover? Ja, det gjorde jeg vist. Men som du tydeligt ser på billederne har bøllehatten fra Mahla Clothing ikke bare en farve, men flere funky sommerfarver vævet ind i hinanden i et cool print, der bare er flot og helt fantastisk for dig, der ikke er farveforskrækket. Så er det da ekstra festligt med et sådan festfyrværkeri på hovedet. Hvis man endelig skal gå med en bøllehat, kan det da lige så godt gøres med stil :-)

    Ellers er snittet på Funkydelica solhatten nok det, man kan kalde den klassiske bøllehat. Den har også sine mange fordele, den er praktisk i solskin og i dette print er den i den grad også flot og en, der bliver bemærket. Når den nu er lavet i tencel, betyder det naturligvis også, at den har været bedre over for moder jord end havde den været i et konventionelt tekstil. Og så får Mahla syet de ting, de ikke selv syr i København i Tallinn under fair og ordentlige forhold. Så du kan roligt tage hatten på :-)

    En sommerhat og solhat, der kan bruges af alle kvinder.

    Vil du se den matchende kjole og andre lækkerier fra Mahla Clothing, så klik her