Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Mahla BÆREDYGTIG bluse, Elise t-shirt i lys lavendel

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

425,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Let, forårskåd, tynd, blød, glad og ualmindelig dejlig bluse fra Mahla Clothing. Farven er lys lavendel og blusen er virkelig en der gør glad både ind i krop og sjæl, huden, som den kæler og øjet, der kigger på den. For hvor finder du så fin en lys lavendel bluse og i det hele taget så fin en bæredygtig bluse, der samtidig spræller lidt, leger og udfordrer?

    Det er i hvert fald det Mahla Clothing elsker at gøre, lege og designe bæredygtigt tøj, du ikke ser på hvert et gadehjørne. I fuld respekt for jord og menneske som en selvfølgelighed og blødt og godt mod huden. Det er tencel nemlig og blusen Elise er lavet i en tynd, åndbar, strækbar og yderst blød tencel-jersey. Måske en anelse transparent, så fin og tynd er den.

    Skøn bluse, frisk, forårsagtig og sommerlig i sin tynde kvalitet og bølgede afslutninger. Kan dog bruges året rundt, da den også er fin under feks en kjole.

    Normal i størrelsen, modellen måler 168 cm og har str S på
    Material: 100% Tencel™ lyocell
    Vask: 30 grader
    Fra Mahla Clothing kommer Elise blusen i et legende let og dejligt design. Kraven står højt og det ser bare cool og dejligt ud. Hvis du tænker på varme solskinsdage, skal du ikke lade dig skræmme af turtleneck'en, for den er tynd og blød og yderst åndbar og derfor vidunderlig at have på også i varmt vejr. Blusen er i lys lavendel, en pastelfarve, der næsten kan have lidt neon over sig i nogen belysninger og fremhæver en sommerkulør på flotteste måde. Kan kun sige, at Mahlas bluse Elise er en, der skal prøves på for sin lækre kvalitet og perfekte pasform, der giver en flot figur!

    Mahla Clothing er et dansk mærke med adresse i København. Egentlig et one woman brand, da indehaveren Tytti også er designer, skrædder og mønsterkonstruktør og rent faktisk laver hun en lille del af kollektionen selv. Nemlig den del, der er lavet i upcycled materialer, overskud fra tøjbranchen, der finder nyt liv i Tyttis hænder. For er der en ting hun ikke kan holde ud, er det at se alt det dejlige stof, der ofte er i overskud i modebranchen, som kasseres og går til spilde. Så heldigvis synes Tytti, at det er sjovt at forvandle affald til noget brugbart og værdifuldt for andre.

    Størstedelen af Mahlas kollektion, bliver dog syet i en lille virksomhed i Estland og det er her denne bluse er syet. Mahla designer nemlig også tøj af nye materialer, så der kan blive lidt flere styk end 5-6 kjoler eksempelvis og der har hun et tæt samarbejde med de kvinder i Estland, der syer hendes tøj. Stadig under fair, etiske og ordentlige forhold, som alt hos Mahla Clothing.

    Vi er rigtig glade for at have fået Mahla i butikken, da det er et fantastisk mærke, synes vi, hvor der virkelig bliver kælet og kræset om hvert et stykke tøj med en kærlighed til faget og håndværket, som vi ikke altid ser. Men det gør vi hos Mahla Clothing. Dejligt også med lidt spræl og liv i tøjet, hvor det af og til måske også skinner igennem, at Mahlas designer også har et ben i musik- og teaterverdenen og i hvert fald ikke er bange for liv, farve og leg. Har bla designet tøj til Aqua :-)

    Nyd denne dejlige bluse, der er fantastisk at have på og nyd at Mahla laver bæredygtigt tøj i højeste kvalitet til en overkommelig pris!

    Find her flere spændende og livsbekræftende bæredygtigt tøj fra dansk/finske Mahla Clothing