Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Lanius ØKOLOGISKE bukser i ULD, 12273 Pinstripe Wool night blue/terra

Bukser i uld fra Lanius

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.490,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Suveræne bukser fra Lanius i økologisk uld. Så det kræver selvfølgelig, at du elsker uld - i så tilfælde findes der ikke noget bedre! Bløde, lækre, afslappede og samtidig elegante, behagelige og tjekkede bukser i den flotteste mørkeblå med 'terra' nålestrib - altså en jordfarve med et rødligt skær. Cool som alt andet Lanius tøj og slet ikke til at stå for, hvis du har hang til luksus og bæredygtighed blendet sammen på smukkeste vis!

    For Lanius elsker mode og elsker samtidig vores klode og alt liv på jorden, derfor skal det ene ikke gå ud over det andet og derfor er ulden fra økologisk fårehold. Det betyder mere plads til fårene og det betyder økologisk føde uden sprøjtegifte mm.

    Resultatet er et par tjekkede bukser i business-stil men med et afslappet og sportsligt twist med elastik i taljen og bindebånd/snører i indre løbegang. Et par feminine, elegante og yderst lækre bukser til efterår og vinter.

    Normale i størrelsen
    99% uld, 1% elastan, viskose-for
    Vask: KUN RENS!
    Lanius i Köln har designet det lækreste tøj gennem 20 år. Du kan altid være sikker på stilsikkerhed, elegance og klassiske snit, når du vælger Lanius, lige som du kan være sikker på, at grundidéen har været den samme i alle 20 år, nemlig at skabe lækker, smuk mode med en god mavefornemmelse, Lanius tøj går nemlig hverken ud over vores natur og miljø og heller ikke ud over dem, der laver tøjet. Her er der også dyr, nemlig får involveret, da det er et par uldbukser og går du op i dyrevelfærd, lover Lanius, at dyrene har haft det godt - de får, der har leveret ulden, kommer nemlig fra økologisk fårehold.

    Når alt dette er sagt, så kan jeg også kun sige, at det er et par yderst tjekkede uldbukser, Lanius her har præsteret. Tjekkede og cool og samtidig afslappede og hyggelige, fordi de er ultra behagelige at have på. Fordi taljen er fleksibel med det elastiske stykke på bagsiden, fordi de har dejlige skrålommer og fordi snittet har plads og vidde, der giver lidt luft og ikke gør bukserne alt for varme, nu det er uld. Bukserne har også foer i viskose i taljen og ned til øverst på lårene - resten af benene er uden foer og altså udelukkende uld i en luksuriøst vævet og lækker kvalitet. Uhmm, jeg elsker uld og disse skønne bukser!

    Lanius selv kalder disse bukser for nålestribede. Nålestribede bukser har nu en lidt anden betydning for mig - i min verden er det smalle, tætsiddende striber - det er det ikke her - striberne er lidt bredere og sidder med bredere mellemrum end den klassiske nålestrib. Det gør dem i mine øjne kun flottere, ikke mindst fordi farvekombinationen bare er utrolig flot i mørk navy med jordfarvet brunlig rød. Lanius har ramt lige i øjet, hvis du spørger mig og farvekombinationen er nem at bruge med både blåt, brændte røde og orange farver. Kan selvfølgelig også gå med sort!

    Kvalitet og snit, der begejstrer en som mig - håber også dig :-) Prisen er selvfølgelig høj, men du får også en god og holdbar kvalitet, når Lanius står bag og du får et par økologiske uldbukser, du kan føle dig godt tilpas i både til hverdag, til pænt brug og til afslapning hjemme i stuen. Bukserne kan det hele og du vil elske dem, hvis du er uld-fan!

    Find mere lækker øko-uld og i det hele taget lækkert bæredygtigt og økologisk tøj fra Lanius her
    Du kan også komme forbi og se det, mærke, føle og prøve på Islands Brygge hver tirsdag & torsdag kl. 13-18