Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Lanius elegant ternet frakke i ØKO-ULD, 12932 Karo Mantel aqua/camel

Pris ved 1 Stk (Før2.679,00 DKK)

2.143,20  DKK

Levering 1-3 dage
  • Luksuriøs frakke i økologisk uld fra tyske Lanius. Wow! Simpelt hen bare tjekket og cool både i snit og med de flotte tern. Og i en kvalitet, der er en drøm, som alt andet fra Lanius. Har selv en Lanius frakke, der nu er 3 år gammel og den føles stadig næsten som ny. Det har været medvirkende til min særlige forkærlighed for Lanius frakker, for jeg ved, de er i en kvalitet og et design, der holder. Ikke kun et år, men mange og det er år efter år noget man glæder sig til at hoppe i!

    Nu skrev jeg uld - det er det også, økologisk uld, der er blandet med økologisk bomuld. En lækker kvalitet, et lidt oversized design, der er elegant 'æggeformet', 'stående' sjalskrave, dejlige lommer og store tern i farverne aqua/camel. Med elegant foer i FSC-certificeret viskose. Fair og ordentligt produceret.

    - Ternet frakke fra Lanius
    - Farve: Aqua/camel
    - Elegant design
    - 70% økologisk uld, 30% økologisk bomuld
    - For: 100% viskose
    - Vask: SKAL RENSES!

    Find mere info nedenfor!
    Fra Lanius kommer denne elegante lidt kortere frakke i de smukkeste og mest cool tern i aqua og camel. Og selvfølgelig i økologisk uld med lidt økologisk bomuld, der tilsammen giver en fantastisk lækker kvalitet på en fantastisk lækker frakke! En frakke, der ikke er så kraftig, men alligevel luner godt og i sit oversized snit giver plads til en trøje under. Og helst har man bare den bare på hele tiden. Der er ingen tvivl om, at frakken kommer fra nogen, der kan sit kram og som elsker design og mode og samtidig at udføre det i bedste, bæredygtige, fair og økologiske kvalitet. Ren luksus, der kæler for alle sanser!

    Frakken kommer som nævnt fra tyske Lanius i Køln. Lanius har designet fair & bæredygtigt tøj siden 1999 og er altså nogen af frontløberne inden for feltet og det oven i købet inden for den mere elegante og eksklusive ende af bæredygtig mode. Det tager vi hatten af for hos os, for har man først rørt ved Lanius kvaliteter, tøj og set den kærlighed, der ligger i detaljen, så er man solgt. Og hvor er det dejligt, at noget så elegant og lækkert kan laves bæredygtigt og under ordentlige forhold.

    Frakken er en lidt kortere model i såkaldt egg-shape. Den har den flotteste sjalskrave, der står og har trykknapper, så den kan lukkes - en elegant form for trykknapper, der går igen hele vejen ned gennem frakken. Ærmerne er lange, godt lange, så du skal ikke være bange for, at de stumper. Frakken har to dejlige flaplommer. Trykknapperne er lidt af et kunstværk i sig selv, ternene det samme og hele jakken med!

    Den dejlige frakke i økologisk uld/bomuld har et glat og dejligt for i viskose, der gør jakken nem at tage af og på uanset hvad, du har under. Glat og smidigt og smukt. Viskose betragtes ikke som et bæredygtigt tekstil, men når Lanius alligevel vælger det, er det fordi de ikke vil gå på kompromis med hverken kvalitet eller komfort og ikke har kunnet finde den høje kvalitet de ønsker i tencel eller andre bæredygtige materialer. Til gengæld er viskosen fra FSC-certificeret træ, så helt skidt er det ikke. Og så er jakken selvfølgelig blevet til under fair og ordentlige forhold

    Måske lidt af en drømmejakke for flere af os rent prismæssigt, men jeg kan love dig, at får du først denne lækre jakke i garderoben, er det en, du vil elske og føle dig godt tilpas i år efter år og tage den frem og klargøre den længe inden efteråret står for døren :-)

    NB! Vi har ikke bestilt så mange hjem, så er din størrelse udsolgt, er du velkommen til at kontakte os for at høre, om vi kan få flere hjem. Det vil vi hjertens gerne prøve, selvom vi ikke kan love noget!

    Mere fyldestgørende information om frakken fra Lanius:
    - Ternet frakke fra Lanius
    - Farve: Aqua/camel
    - Elegant design
    - 2 flaplommer
    - 70% økologisk uld, 30% økologisk bomuld, begge med de tyske certificeringer kbA/KbT
    - Ulden selvfølgelig uden mulesing
    - Ulden stammer fra Frankrig, bomulden fra Tyrkiet
    - Frakken er designet i Køln hos Lanius og fremstillet i Nordmakedonien
    - Foer: 100% viskose, der kommer fra FSC-certificeret træ
    - Vask: SKAL RENSES!

    Find her mere vidunderligt, eksklusivt, lækkert, fair og bæredygtigt tøj fra tyske LANIUS