Fra Lanius kommer denne elegante korte bouclé frakke i smuk petrol og økologisk uld. En kvalitet, der er så blød og lækker, at man har svært ved at holde fingrene fra den og egentlig mest af alt har lyst til at have den på hele tiden. Der er ingen tvivl om, at frakken kommer fra nogen, der kan sit kram og elsker design og mode og samtidig at udføre det i bedste, bæredygtige og økologiske kvalitet. Ren luksus, der kæler for alle sanser!
Frakken kommer fra Lanius i Køln. Lanius har designet bæredygtigt tøj siden 1999 og er altså nogen af frontløberne og det oven i købet inden for den mere elegante og eksklusive ende af bæredygtig mode. Det tager vi hatten af for hos os, for har man først rørt ved Lanius kvaliteter, tøj og set den kærlighed, der ligger i detaljen, så er man solgt. Og hvor er det dejligt, at noget så elegant og lækkert kan laves bæredygtigt.
Frakken er en lidt kortere model, slank i snittet og med en flot, stor revers, der selvfølgelig kan have den ulempe, at den er meget åben. Men den kan godt lukkes lidt til, selvom der ikke er nogen knapper og du kan have en højhalset trøje under. Ærmerne er lange, godt lange, så du skal ikke være bange for, at de stumper. Og så indgår de to lommer på smukkeste vis - næsten helt skjult i syningerne, der giver jakken sit slanke look. Den lukkes med trykknapper, nogle store og helt usædvanligt flotte nogen af slagsen, ja hvem skulle tro, at trykknapper kunne fremstilles nærmest som et kunstværk, det er disse.
Den kort frakke i økologisk uld har et glat og dejligt for i viskose. Viskose er ikke helt så bæredygtigt, men Lanius har alligevel valgt det, fordi de ikke har kunnet finde den høje kvalitet de ønsker i tencel eller andre bæredygtige materialer. Til gengæld er viskosen fra FSC-certificeret træ, så helt skidt er det ikke. Og så er jakken selvfølgelig blevet til under fair og ordentlige forhold
Måske lidt af en drømmejakke for flere af os rent prismæssigt, men jeg kan love dig, at får du først denne lækre jakke i garderoben, er det en, du vil være glad for år efter år og tage den frem og klargøre den længe inden efteråret står for døren :-)
NB! Vi har ikke bestilt så mange hjem, så er din størrelse udsolgt, er du velkommen til at kontakte os for at høre, om vi kan få flere hjem. Det vil vi hjertens gerne prøve, selvom vi ikke kan love noget!
Se mere vidunderligt fair fashion og bæredygtigt tøj fra Lanius her