Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Lanius BÆREDYGTIG vinterfrakke, 12260 Wattierter Mantel sort

Bæredygtig dynejakke med veganske dun

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

2.239,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • ih, hvor er jeg glad i dag. Hele 2 forskellige bæredygtige vinterjakker er kommet ind ad døren. Begge fra Lanius, vidt forskellige, men til at juble højt og klappe i hænderne over! Juhuuu for tysk kvalitet, det er nu altså ikke sådan til at tage fejl af og slet ikke, når det er bæredygtigt og vegansk, som denne jakke altså er!

    Wattierter Mantel er navnet og indrømmet, det lyder ikke så spændende, som frakken er. Frakken er nemlig super pæn, nærmest slanker, har flotte detaljer og er dejlig varm. Den er vandafvisende og vindtæt lavet i recycled nylon med fyld af vegansk dun (recycled polyester) og et lækkert foer mod kroppen i økologisk bomuld! Desuden er frakken impregneret med Bionic Finish Eco - den økologiske vandafvisende imprgenering, så du kan holde dig lun og tør.

    Sort bæredygtig og vegansk dun-frakke
    Normal til en anelse stor i størrelsen
    Jakkens yderside: 100% recycled nylon, foer 100% økologisk bomuld, fyld: 55% recycled polyester & 45% polyester
    Vask: max 30 grader
    Dejligt lang og ekstra blød og dejlig vinterjakke fra tyske Lanius. Sort, klassisk, stilren og tidløs - bare et hit, når vinteren nærmer sig og man har brug for noget ekstra varme, når man skal udendørs. Lanius selv kalder denne frakke for deres hyggelig veganske vinterfrakke - og jeg ved ikke, hvor hyggelig den er - eller det er den bestemt at putte sig i med hætten, blødheden og lommerne, men ellers vil jeg snarere kalde frakken for både pæn, tjekket og næsten elegant af en dunjakke at være.

    Og jo, du skal nok holde varmen i denne midi-lange skønne frakke. Med både lynlås og trykknapper, kan du også nemt bestemme, hvor åben eller lukket, den skal være - du kan putte i den store hætte og ligeledes stikke hænderne i de to skjulte sidelommer, der lynes med lynlås, så fingrene holder varmen. Eller til nøgler og hvad ellers, du måtte foretrække at have i lommerne. Den bløde økologiske bomuld på indersiden er også virkelig behagelig, så du kan godt glæde dig til lange traveture godt klædt på i en frakke som denne.

    Frakken er designet, så den som nævnt både har lynlås og trykknapper ned foran. Lynlåsen er YKK og kan lynes begge veje. På indersiden ned langs den ene lynlås sidder et kantbånd med orange lodrette striber, identisk med stroppen i nakken. Frakken har også fået en stor og dejlig hætte og da frakken går godt op i halsen, kan du måske binde et halstørklæde omkring for en sikkerheds skyld, men så trænger der heller ikke megen vind igennem. Som nævnt har frakken 2 sidelommer, der er sat ind i siden på mest elegante vis med lynlås, så de ikke syner, når du har dem lukket. Det er med til at give den slanke facon på frakken. Frakken er vatteret med vegansk dun og det i brede 'striber'.

    Enkel, smuk og fantastisk frakke fra Lanius, der helt sikkert spreder varme til krop og sjæl, når snefnuggene daler eller en kold efterårsvind blæser :-) På mig varmer den helt ind i hjertet, fordi jeg også ved, at der er taget hensyn til miljø (sparer bla ressourcer ved at genbruge eksisterende) og at den er syet på en Gots-certificeret virksomhed, hvilket betyder, at de ansatte har ordentlige forhold og løn. Også selvom det er i Kina, for det er der, den er lavet.

    Lanius er et tysk mærke fra Köln, der har eksisteret i 20 år - altid elsket mode, økologi og bæredygtighed, så det går helt naturligt hånd i hånd i virksomheden. Det må have været noget af en 'kamp' forestiller jeg mig, at have lavet bæredygtigt tøj tilbage i 1999, hvor de startede, men de er heldigvis blevet ved, deres kollektion er vokset og de har masser af lækre kvaliteter og flotte styles at vælge imellem :-)

    Se meget mere økologisk og bæredygtigt tøj fra Lanius her
    Vil du prøve jakken på - så kom til Islands Brygge og besøg os i følgende tidsrum: Tirsdag & torsdag kl. 13 - 18