Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Lanius BÆREDYGTIG midi-kjole i Tencel, 12266 Chinese Flower Print Sort

Vegansk Lanius kjole med smukke blomster

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.149,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Luksus er det første ord, der falder mig ind, når jeg som nu får denne kjole fra Lanius i hænderne. Bæredygtig og fair luksus, for kjolen er lavet i en ultra lækker kvalitet af tencel, en kvalitet, jeg kun er stødt på hos Lanius! Og med de smukkeste kinesiske blomster næsten i fuldt flor printet ud over kjolen i 'moderne' farver med rust, blå, pink, lys grøn og hvid, ja så er der altså ikke et øje tørt for dig, der elsker æstetisk smukke ting, sager og tøj.

    Kjolen har midi-længde, hvilket gør den til en rap sag, for midi-længden er in og er da også en rigtig dejlig længde, der ikke behøver at forgå bare fordi trenden måske gør det på et tidspunkt! Absolut en statement-kjole fra Lanius, du kan bruge i årevis til både hverdag og fest!

    Ahmen altså - jeg er solgt! Hvad siger du?

    Normal i størrelsen
    100% Tencel™ - vegansk
    Vask: Maks 30 grader

    Designet i Tyskland, fremstillet i Kina under fair forhold på en Gots-certificeret fabrik
    Love fashion - think organic - and be responsible! Jo, der er ingen tvivl om, at Lanius elsker mode og elsker det, de laver, ej heller at de tænker økologisk og er dybt ansvarlige. Det har de været i de 20 år, de har eksisteret og det viser de i deres flotte og eksklusive kollektioner, deres kvalitet og materialevalg. Og med flere forskellige certificeringer og samarbejdspartnere, der har de samme, jo, så kan man roligt sige, at Lanius har gjort noget for modeverdenen igennem mange år. Som har min fulde respekt og som jeg ville ønske, at flere konventionelle modebrands ville lade sig inspirere af :-)

    Denne kjole med de smukke kinesiske blomster er en af de ekstra bemærkelsesværdige Lanius kjoler i denne sæson. Printet er i sig selv et helt kunstværk værdigt, næsten med noget Marimekko-agtigt over farvekombinationen og ellers ikke, et flot midi-snit, jeg personligt glæder mig meget over og ellers egentlig bare et enkelt og klassisk snit med flotte detaljer, der gør kjolen til en drøm.

    Kjolen har lange ærmer, rundet udskæring og trykknapper ned i skjult stolpe. Men det betyder, at du både kan bære den med rundet udskæring såvel som med åben, ned i V. Og måske vise en flot blondetop frem, hvis du har en sådan inden under (feks. den i økologisk bomuld ligeledes fra Lanius). I taljen har kjolen et helt smalt bindebånd, der sidder i lukket løbegang på forstykket af kjolen. Du kan binde det både foran og på ryggen. Nederst på kjolen pryder høje slidser i begge sider af kjolen og fuldender det luksuriøse snit og kjole.

    Kjolen er lavet i Tencel™, et rent vegansk og bæredygtigt materiale fremstillet i Østrig hos Lenzing, som er den mest kendte virksomhed i tekstilindustrien, når det kommer til bæredygtige materialer. Tencel (også kendt som lyocell) er oprindeligt træ (ofte eukalyptus) fra bæredygtigt skovbrug og det omdannes til tekstil i et lukket kredsløb, så intet slipper ud i naturen, men genbruges. De virksomheder Lanius arbejder sammen med har flere certificeringer, der garanterer fair løn og ordentlige arbejdsforhold, så alt skulle være i skønneste orden og derfor en ekstra stor glæde at hoppe i.

    Glæd dig til at hoppe i denne kjole eller andet bæredygtigt Lanius tøj, det er en sand fornøjelse og giver ren tøjkærlighed, som forhåbentligt vil vare i mange år!

    Find flere luksuriøse kjoler og andet bæredygtigt tøj fra Lanius her!
    Kom forbi os i Kigkurren på Bryggen, hvis du vil prøve! Vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 13 - 18