Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Lanius BÆREDYGTIG kjole i silke/øko-bomuld, 12381 Kleid mit Schnürung, dots

Kjole i silke og øko-bomuld fra Lanius

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

999,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Silke, økologisk bomuld, prikker, elegance, fest og hverdag i ét skønt mix og design fra Lanius i Köln. Rigtig fin og dejlig kjole, feminin og lækker - det er også følelsen, den giver, når du har den på. For kjolen er selvfølgelig lidt af et stykke luksus-tøj på grund af silken og prikkerne er sat mere kunstnerisk sammen og ikke blot i snorlige rækker, så den føles som noget lidt ekstra unikt, godt og dejligt. Ikke mindst også det faktum, at den er bæredygtigt og lavet under fair forhold som alt andet fair fashion fra Lanius!

    Det er en kjole, du kan bruge både i hverdagen og til fest og den kan være sjov at mixe med tern eller striber, hvis ikke du bare vil have den på helt klassisk med sorte strømper :-) Der medfølger underkjole i modal - så selvom den er lidt transparent er den alligevel tækkelig :-)

    Noget LILLE i størrelsen
    30% silke, 70% økologisk bomuld - underkjole: 100% modal
    Vask: I hånden eller på ULDPROGRAM med silkevask max 30 grader på vrangen
    Jeps, så kan efteråret bare komme an med både masser af arbejdsdage, men heldigvis også med en masse aktiviteter og hygge med familie og venner i weekender, fester og traditioner, når vi når til december. Her er kjolen, du både kan bruge på job og til hverdag - også selvom den er så flot og i silke - og så kan du selvfølgelig også bruge den til diverse højtideligheder og festlige anledninger efterår og december byder på.

    Kjolen er fra tyske Lanius, der i 20 år+ har designet massevis af yderst lækkert bæredygtigt og økologisk tøj. Det har været målet fra start i 1999 og sådan har det også været alle årene. Derfor består denne kjole af 70% økologisk bomuld ud over de 30% silke. En lækker, tynd kvalitet, der sjovt nok føles mere som silke end som bomuld, selvom størstedelen er bomuld.

    Prikkerne er ikke til at komme uden om på kjolen, ej heller at de er sat lidt mere kunstnerisk og elegant på kjolen end perfekte prikker i ordnet system. Det er i hvert fald jeg fan af. Kjolen har ca. knæ-længde og er blidt taljeret med elastik. Kjolen er designet med lange ærmer, der har en snert af ballon-form og i halsudskæringen sidder smalle bindebånd, som du enten kan lukke med en sløjfe eller lade stå åbent og give kjolen en lidt mere V-agtig udskæring.

    Fair fashion kalder Lanius selv deres tøj og det betyder naturligvis, at alt Lanius tøj også er blevet til under fair forhold. Hele vejen. Fra mark til kjole. Bæredygtigt modetøj, du kan nyde i mange år, for visheden om, at kjolen er fair og økologisk gør en lidt gladere, når man tager den på. Og kvaliteten er altid i top hos Lanius!

    Find mere Lanius tøj, strømper og støvler i lækre økologiske og bæredygtige kvaliteter her
    Vil du prøve? Så kom forbi os på Island Brygge, vi har åbent hver tirsdag & torsdag kl. 13 - 18