Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Lanius BÆREDYGTIG frakke i uld, 12721 Glencheckmantel

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

2.499,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Ih, hvor er jeg glad i dag. Hele 2 forskellige økologiske uld-frakker fra Lanius er kommet ind af døren. Vidt forskellige, men til at juble højt og klappe i hænderne over! Juhuuu for tysk kvalitet, det er nu altså ikke sådan til at tage fejl af og slet ikke, når det er i økologisk topkvalitet og elegant design som Lanius og denne smukt ternede frakke er. Det er ikke til at tage fejl af, at Lanius kæler for alle detaljer, design og kvalitet og lever op til deres motto: Love Fashion - Think Organic - Be Responsible.

    Den ternede uldfakke er virkelig elegant. Sidder som skræddersyet. Og er naturligvis i en fantastisk kvalitet. Kvaliteten er ikke særlig kraftig, så i et land som Danmark, er denne frakke nok mere egnet som overgangsfrakke end som decideret vinterfrakke. Og så er den egnet til pænt brug. Og til dig, der er bilist og ikke skal ud og cykle langt i frakken på en kold vinterdag.

    Normal i størrelsen
    100% merinould fra økologiske får
    For: 100% viskose
    Vask: SKAL RENSES
    Måske den flotteste ternede frakke i år? Det synes jeg! Ved, at smag og behag er forskellig - heldigivs - men jeg har personligt ikke set en ternet frakke, der når denne fra Lanius til sokkeholderne! Den er simpelt hen så smuk og elegant, klassisk og så alligevel med en dristig, sart lyserød i ternene og smukt figursyet. Hvad mere er, er at den er fremstillet i økologisk uld, så der er virkelig dømt luksus hele vejen rundt - også for vores planet, de merinofår, der har leveret ulden og de mennesker, der har lavet frakken. Hurra for Lanius og denne smukke økologiske uld-frakke. I øvrigt også for al deres andet bæredygtige og økologisk tøj!

    Den ternede frakke fra Lanius er klassisk, elegant og enkel i snittet, figursyet, men ikke fuldstændig tight, den er nemlig dejlig at bevæge sig i. Frakken er lavet i økologisk merinould, hvilket betyder, at den kommer fra fårehold, hor fårene har det godt og ikke er udsat for mulesing. Det er en tynd frakke, så jeg vil ikke sige, det er en vinterfrakke, snarere en overgangsfrakke. Den kan både bruges hele efteråret og i foråret - er du bilist også på de ikke alt for kolde vinterdage. Evt. med en sweater under.

    Lanius kan det der med stil og elegance. Luksus med. Har du haft hænderne i noget Lanius tøj, så ved du, hvad jeg mener. Og denne jakke er simpelt hen så uimodståeligt flot og lækker, at man bare må savle, når man ser den og prøver den. Virkelig klædelig, hvis du går efter et stiligt look med en frakke i mellem længde. Den har dejligt lange ærmer, flot revers og brune knapper. Frakken har sømme ned på forstykket i siderne, dog ikke helt ude i siderne - her gemmer sig både frakkens to lommer og så får frakken en slankende effekt med syningerne præcis der, hvor de er.

    Det eneste sted, Lanius har valgt at gå lidt på kompromis med bæredygtigheden er foret. Det er nemlig i en glat viskose, der sørger for, at frakken altid er nem og dejlig at have på og tage af og på uden den 'sætter' sig i noget af dit tøj. Da Lanius altid går efter den bedste kvalitet og de ikke har kunnet finde et alternativ i tencel eller andre tekstiler, der kunne 'føje' sig og føles så behageligt, som de synes et frakkefor skal, har de valgt viskose. Selvfølgelig fra FSC-certificeret træ, så noget bæredygtigt er der over det! Og helt ærligt, så føles frakken så luksuriøs og lækker også grundet foret, så jeg kan godt forstå deres valg. Og det er holdbart, så du kan nyde og elske din frakke i mange, mange år!

    Lanius er et tysk mærke fra Köln, der har eksisteret i 20 år - altid elsket mode, økologi og bæredygtighed, så det går helt naturligt hånd i hånd i virksomheden. Det må have været noget af en 'kamp' forestiller jeg mig, at have lavet bæredygtigt tøj tilbage i 1999, hvor de startede, men de er heldigvis blevet ved, deres kollektion er vokset og de har masser af lækre kvaliteter og masser af økologisk og bæredygtigt tøj at vælge imellem både når det gælder hverdag og fest :-) Lanius tænker som bekendt ikke kun på bæredygtige tekstiler, men tænker hele produktionskæden ind, så også natur, jord, miljø, dyr og mennesker har det bedst muligt under produktionen.

    Her finder du flere økologiske uldfrakker og andet godt fra tyske Lanius
    Vil du prøve jakken på - så kom til Islands Brygge og besøg os i følgende tidsrum: Tirsdag & torsdag kl. 14 - 17.30