Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Lana BÆREDYGTIG kjole, Kjera Dress sort

Lana bæredygtig kjole

Pris ved 1 Stk (Før1.199,00 DKK)

650,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Super behagelig og samtidig pæn, festlig OG casual, afslappet kjole fra Lana Organic. Elegant udskæring, flot snit og fald, ja en velsiddende kjole, gør den egnet til de pæne og festlige anledninger og de skønne lommer i siderne gør den bare behagelig altid og til hverdag og hygge. Derfor kan denne kjole bruges stort set altid, du skal bare style den efter anledningen.

    Bestemt en kjole, der hurtigt kan komme til at stå dit hjerte nær og blive den kjole, du har lyst til at tage på dag efter dag, fordi den er så ultra behagelig i sin bløde lyocell, der selvfølgelig er et bæredygtigt materiale. Lana laver nemlig kun økologisk og bæredygtigt tøj og har gjort det siden 1987, så de ved, hvad de gør. Og ja - har du børn og synes mærket Lana lyder bekendt, så er det helt rigtigt, herhjemme er de bedst kendt for deres børnetøj.

    Model: Kjera Dress sort
    Lidt stor i størrelsen
    96% lyocell, 4% elastan
    Vask: 30 grader

    Designet og fremstillet i EU af og på Gots-certificerede virksomheder
    En sort bæredygtig kjole fra tyske Lana, der egentlig ved første øjekast ser ganske enkel ud og også er det, men alligevel har mange fine detaljer, man først rigtigt opdager, når man får kjolen på ud over selvfølgelig at mærke den vidunderlige blødhed som lyocell har. Lidt som bambus i følelsen, som måske nok er mere kendt endnu en lyocell? I hvert fald en vidunderlig kjole, der i al sin enkelhed også lader sig style til fest :-)

    Detaljerne på kjolen skal selvfølgelig også nævnes her! Hvis vi starter oppefra, så er der den flotte udskæring, der går op i en lav rollneck og har en flot split-udskæring lige under. Skuldrene har diskret, raffineret rynk. På ryggen sidder en næsten skjult lynlås, så du kan få kjolen over hovedet og af igen :-) Ærmerne er lange og der er faktisk slidser for enden, så de bliver mere elegante end havde de bare været plain. Og så matcher slidserne de slidser, der er i hver side af kjolen, ganske raffineret. Kjolen har blød elastik i taljen og når jeg skriver blød mener jeg egentlig ikke stram og den skærer sig på ingen måde ind i taljen, giver mere bare kjolen lidt facon. Kjolen har lommer - dem er vi jo nogen, der elsker og ikke kan få nok af, bla mig, så jeg er vild med, at også denne kjole har lommer, det gør den om muligt endnu mere behagelig!

    For behagelig er kjolen i en grad, man næsten ikke kan beskrive - den skal føles. En bæredygtig jersey af lyocell, der bare er et fantastisk materiale at have mod huden, først og fremmest grundet dets blødhed, men også fordi det er yderst åndbart, fugttransporterende og føles svalt, når det er varmt og næsten som et lag ekstra omsluttende blød hud, når det er koldt.

    Lana har som nævnt eksisteret siden 1987 og har alle årene udelukkende gjort det i økologisk og bæredygtigt tøj uanset om det var til voksne eller børn. Desuden vælger de kun kvaliteter, der kan leve længe og gives videre, hvis du en dag skulle få lyst til det. Og Deres tøj produceres fair og Lana er Gots-certicerede. Desuden bliver ALT deres tøj produceret i Europa, en ting, der er vigtig for dem. Det har naturligvis en pris, tøjet bliver måske lidt dyrere, men du kan tage det på med ren og god samvittighed og nyde det til fulde, som det fortjener!

    Vi har kun et lille men godt udvalg fra Lana af bæredygtigt tøj, find det her